Revy-holdet i Bønnerup har øvet og øvet...
GRENAA BLADET:
Revyholdet i Bønnerup har været i fuld gang med at øve og gøre klar til dette års revy.
Der er en enkelt ny skuespiller med, ellers er det gamle kendinge, der igen står på scenen og beretter om lidt af hvert. Et par Christianitter, der vil demonstrere sammen med fiskerne. En tur hos bageren og en tur på det lokale værtshus. Der er også nye - gamle - ligegyldige nyheder, sporten og vejret, og der er selvfølgelig ingen Bønnerup-revy uden en tur rundt på havnen.
Revyholdet har været i gang et par måneder og skriver selv de fleste af teksterne. Dog har holdet været heldige igen i år, at få et par tekster fra Verner Mousing, som før har været behjælpelig, når fantasien begynder at slippe op.
Der var generalprøve fredag den 12. marts, hvor der var gratis adgang for børn og pensionister (for andre er prisen 30,-).
Lørdag den 13. marts var der spisning, revy og fest med traditionel dansemusik.
Lørdag den 20. marts er der igen mulighed for at deltage i spisning, revy og fest med band.
Der kan læses om revyen og ses billeder fra sidste år på: www.boennerup.dk.
Billetterne købes i Dagli’ Brugsen i Bønnerup.
Kilde: Grenaa Bladet
unavngivet