Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nu kommer der nye andelsboliger i hjertet af Grenaa

GRENAA BLADET:
Et nyt andelsbolig-projekt ser nu dagens lys midt i Grenaa Centrum. Der er tale om et helt nyt byhus med 15 andelsboliger, som opføres i Ågade på familien Vogels gamle havegrund.


Huset ligger derfor helt centralt: 75 meter op til Lillegade, 125 meter til Grenåen, 150 meter til hoveddøren til Ældrecentret Posthaven, 150 meter til Torvet, 150 meter til nærmeste supermarked, 450 meter til Kulturhus Pavillonen osv.
Huset vil komme til at ligge langs med Ågade, med stue- og altanfacaden mod vest, mens indgangssiden så bliver mod øst. Det er planen at etablere lejligheder i følgende tre omtrentlige størrelser: 73, 91 og 110 m2. Til hver lejlighed hører parkerings- og depotplads, som er placeret i kælderen. Alle lejlighederne er indrettet med god plads omkring installationer, ingen dørtrin eller niveauspring, så de også fremstår handicapvenlige, ligesom alle etager bliver elevatorbetjent.
Der er indkørsel fra Ågade ned til kælderen, hvorfra man via trappe eller elevator og svalegang kommer til lejligheden. Svalegangen, på husets østside, der er det fælles adgangsareal, vil blive med små opholdsnicher, som kan virke fremmende på samværet beboerne imellem. På østsiden etableres der videre i grundniveau et større terrasse-/opholdsareal og et fælles grønt haveareal omkring den eksisterende, smukke, 100 år gamle blodbøg. På vestsiden har alle lejlighederne hver deres private altan i en god størrelse, så der er plads til spisebord eller liggestol.
Arkitekturen vil have sit udspring i den gode, smukke danske byggetradition, som etableredes i første halvdel af forrige århundrede med funktionalismen. Der er tænkt funktion, nordisk enkelhed, rene linier, lyse rum.
Der vil være mulighed for, at køber kan medvirke ved indretning og valg af overflader på gulve og inventar. Projektet er i skitsefasen og senere revisioner skal påregnes.
Bebyggelsen er tegnet af ARKITEKTERNE Jürgensen & Mathiassen maa fra Grenaa og Ebeltoft. Projektet gennemføres i samarbejde med Randersegnens Boligforening, mens salget varetages af DanBolig, Torvet 6 i Grenaa ved Knud Harder, hvor man kan få yderligere oplysninger og bestille projektmateriale.
Grenaa Byråd blåstemplede planerne for den nye bebyggelse i form af godkendelse af lokalplan nr. 163 på sidste uges byrådsmøde. Dermed var den sidste planmæssige hurdle for byggeriet ryddet af vejen.

Kilde: Grenaa Bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam