GRENAA BLADET:
Det er lykkedes for Nordea at få sangeren James Sampson med akkompagnement til at sætte ekstra krydderi på dette års Nordea-årsmøde.
James Sampson er kendt for flere hits, og måske ikke mindst for klassikeren »Me and Mrs. Jones«. Det var med denne sang, at James Sampson helt tog vejret fra dommerpanelet, konkurrenterne og over 1,4 million tv-seere, da han i 2001 vandt DR 1’s sangkonkurrence »Stjerne for en aften«.
Før James Sampson overtager scenen fortæller filialdirektør Bent Nørsten og formanden for Nordea’s Bankråd, Niels Rovsing, om bankens regnskab i lokalområdet, samt om andre økonomiske og lokale emner af almen interesse. Som sædvanligt afsluttes aftenen med et lettere traktement.
Mødet finder sted mandag den 22. marts i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, og bankens kunder kan indtil den 16. marts nå at afhente adgangskort i filialerne i Grenaa og Kolind.
Kilde: Grenaa Bladet
unavngivet