GRENAA BLADET:
Et indendørs-hold i miniput fra Åstrup/Hammelev vandt de Jydsk/Fynske mesterskaber under RGI/DGI i B-rækken i forrige weekend.
Imponerende er det, at disse 6 drenge er gået gennem HELE sæsonen uden at sætte et eneste point til!
Først vandt de den ordinære turnering med 24 points for 12 kampe og en målscore på 84-10. Amtsmesterskaberne kom i hus med 4 sejre og en målscore på 23-3, og senest i forrige weekend i Nr. Åby på Fyn, og efter 7 meget tætte kampe, blev det til yderligere 7 sejre og en målscore på 21-12. Resultat: Jydsk/Fynsk mester 2004.
Især i finalerunden i Jydsk/Fynske, hvor holdet mødte rigtig gode modstandere, viste drengene, at de udover at spille fodbold, også kan fighte når det virkelig gælder.
En lang og flot indendørs sæson er nu vel overstået, og en ny udendørs sæson står og banker på døren.
Holdet bestod af følgende spillere: Anders Jakobsen, Mathias Johnsen, Nicolaj Pedersen, Dennis Rasmussen, Tobias Nørregård, Kasper Skovmand.
Kilde: Grenaa Bladet
unavngivet