GRENAA BLADET:
Så er der påny spillemandsbal i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa - nærmere bestemt fredag den 26. marts, hvor der spilles op til gammeldaws bal med Oksbølgruppen.
Musikerne er en af smågrupperne, der er udsprunget fra Spillemandslauget Djursland-Mols, og den består af violin, klaver og trækbasun. Instrument-sammensætningen er meget usædvanlig for vore dage, men før i tiden var messingblæserne meget brugt i spillemandsmusikken. Gruppen spiller god gammeldags balmusik fra Vestjylland, som spillemændene har tilegnet sig gennem optagelser af de navnkundige Tinus-brødre fra Oksbøl. De spillede netop med den nævnte instrumentering.
Ballet, der er det sidste spillemandsbal i denne sæson, kommer til at forme sig som en blanding af pardanse som polka, vals og hopsa og specielle turdanse fra Vestjylland.
Kilde: Grenaa Bladet