GRENAA BLADET:
Så er det ved at være tid til den årlige generalforsamling i Grenaa Varmeværk A.m.b.A. Det sker i Kulturhuset Pavillonen torsdag den 25. marts kl. 19.30.
Som en nyhed vil der efter generalforsamlingen være et indlæg om energiruder. Baggrunden er den, at Energistyrelsen i februar måned i år har indgået en aftale med Glasindustrien, Glarmesterlauget og Vinduesproducenternes SamarbejdsOrganisation, om at udfase traditionelle termoruder og fremme brugen af energieffektive vinduesløsninger. Dermed får forbrugerne bedre mulighed for at vælge de vinduesløsninger, der giver størst mulige energibesparelse (lavere varmeregninger) og den bedste brugerøkonomi.
Carl Axel Lorentzen fra Pilkington Glas vil stå for indlægget om disse energiruder.
Kilde: Grenaa Bladet