GRENAA BLADET:
Et flertal i Økonomiudvalget i Nørre Djurs Kommune besluttede den 23. marts at anbefale et forslag fra direktionen om at den bliver slanket fra tre til to personer.
Forslaget indebærer, at Søren Brixen udnævnes til kommunaldirektør, mens Mogens Caspersen udtræder af direktionen, men fortsætter som sparringspartner for direktionen i en nyoprettet stilling som direktionskonsulent.
Følges forslaget forsætter Søren Brixen som leder af centralforvaltningen, der indeholder afdelingerne for økonomi, skat, teknik, løn- og personalekontor samt borgmesterkontoret. Finn Byrialsen bliver stedfortræder for kommunaldirektøren og fortsætter uændret som leder af fællesforvaltningen, der omfatter social- og børne- og kultur-området. Forslaget skal behandles i kommunalbestyrelsen den 1. april. Hvis forslaget vedtages, vil ændringerne træde i kraft samme dato.
Kilde: Grenaa Bladet