Åben dagsorden for Nørre Djurs kommunalbestyrelsesmøde d. 1/4 - 2004
Kommunalbestyrelsen
Dato: 1. april 2004
Tidspunkt: 18.30
Indholdsfortegnelse
Kommunalbestyrelsen den 1. april 2004
1. Efterretningssager
2. Sager afgjort af udvalgene
3. Høringssvar til Strukturkommissionens betænkning og Finansieringsudvalgets betænkning
4. Punkt fra Knud Andersen
5. Klage over konkurrenceforvridende aktivitet
6. Fraværsstatistik - 2003
7. Seniorpolitik
8. Revisionsberetning nr. 126
9. Fremtidig anvendelse af Fjellerup tidligere skole
10. Videreudvikling af direktionsmodellen
11. Eventuelt
12. LUKKET MØDE - Sager afgjort af udvalgene
13. LUKKET MØDE - Senioraftale
14. LUKKET MØDE - Meddelelser fra formanden
15. LUKKET MØDE - Eventuelt
1. Efterretningssager
Init.: mc
Sagsfremstilling:
a. Love, bekendtgørelser og cirkulærer.
b. 00.10.00
Repræsentanter for forældrene i Aalborgskolens afdeling for døve og hørehæmmede, skrivelse om overvejelser om undervisning af døve og hørehæmmede børn i forbindelse med den nye strukturreform.
c. 15.00.00 G12
Arbejdsformidlingen, Århus Amt, ledighedstal for januar 2004.
d. 15.00.00 P22
Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, Råds-Nyt, februar 2004.
e. 15.00.00
Beskæftigelsesministeren, Udfordringer og krav til beskæftigelsesindsatsen for samfundet og virksomhederne.
f. 25.05.S00
Kirkeministeriet har - på baggrund af kommunens ansøgning - meddelt, at det er besluttet ikke at yde ekstraordinært tilskud af fællesfonden til nedsættelse af den kirkelige ligning for 2004.
2. Sager afgjort af udvalgene
Init.: mc
Sagsfremstilling:
Der foreligger beslutningsdagsordener fra:
Børne- og Kulturudvalget den 11. marts 2004.
Økonomiudvalget den 23. marts 2004.
3. Høringssvar til Strukturkommissionens betænkning og Finansieringsudvalgets betænkning
Init.: mc
Sagsfremstilling:
Der foreligger udkast til høringssvar.
4. Punkt fra Knud Andersen
Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsesmedlem Knud Andersen har fremsendt følgende punkt til dagsordenen:
“Kommunens samlede gæld er på et år, fra 31.01.2003 til februar 2004 steget med 17.961.790 kr. Altså på et år med 12.5%.
Det er vedtaget at der ikke kan foretages bevillinger på et punkt, uden der foretages besparelser, af tilsvarende størrelse, på et andet punkt.
På kommunalbestyrelsesmødet den 04. Marts 2004 oplyste Borgmesteren, på mit spørgsmål til gældsætningen, at alle bevillinger var vedtaget i kommunalbestyrelsen.
Det vil sige der er foretaget store bevillinger, næsten 18 millioner, uden besparelse på andet område?
Vil Borgmesteren venligst oplyse mig om, punkt for punkt, hvor og hvornår, de bevillinger er vedtaget, og af hvem?
Er der foretaget bevillinger uden om kommunalbestyrelsen?”
Økonomiafdelingen kan oplyse følgende:
• Kommunens samlede gæld er forøget med 17.961.171 kr. heraf udgør stigningen i den lanfristede gæld 11.791.171 kr.
• Stigningen i den kortfristede gæld på 6.170.619 kr. er der ikke givet bevilling til, idet denne stigning udtrykker et “øjebliksbillede”.
• For så vidt angår stigningen i den langfristede gæld har kommunalbestyrelsen i følgende møder givet bevilling:
• Budgetvedtagelsen den 3. oktober 2002: Lånoptagelse 14.241.000 kr. samt afdrag på lån 7.406.900 kr.
• 3. behandling af budgettet den 14. oktober 2002: Reduktion låneoptagelse, jfr. IM’s skrivelse 1.696.616 kr.
• Bønnerup Havn den 7. maj 2003: Låneoptagelse på 5.250.000 kr.
• Låneomlægning den 7. november 2002: Fra fast rente til variabel rente med renteswap.
• Låneomlægning den 4. december 2003: Rente og valutaswap (CHF-rente).
• Låneomlægninger har medført, at den reelle afdragssum på 7.406.900 kr. blev reduceret til 6.016.647 kr.
• Der er ikke foretaget bevillinger uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
5. Klage over konkurrenceforvridende aktivitet
Init.: mc
Sagsfremstilling:
Statsamtet Århus, Tilsynet med kommuner, anmoder kommunen om udtalelse i sag vedrørende konkurrenceforvridende aktivitet m.v.
Forslag til besvarelse og øvrige bilag beror i sagen. Forslaget til besvarelse sendes på mail til kommunalbestyrelsen.
Det indstilles, at forslaget til besvarelse godkendes.
6. Fraværsstatistik - 2003
Init.: sb
Sagsfremstilling:
Fraværsstatistik for perioden 1. januar til 31. december 2003 tillige med en samlet oversigt for hele kommunen.
Fra 2002 til 2003 er kommunens samlede sygefravær faldet fra 5,22% til 4,60%.
Beslutning i Økonomiudvalget den 23. marts 2004
Fraværende: Ingen.
Anbefales taget til orientering.
7. Seniorpolitik
Init.: kll
Sagsfremstilling:
Der er udarbejdet oplæg til en seniorpolitik, som er fremsendt til Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg samt øvrige institutioner til drøftelse og udtalelse.
Der foreligger høringssvar fra en række MED-udvalg. Det gennemgående træk i udvalgenes udtalelser er, at kravene til hidtidig ansættelse ved Nørre Djurs Kommune forud for overgang til en seniorstilling ikke anses for rimelige eller hensigtsmæssige. Desuden peger flere udvalg på vigtigheden af, at der i budgettet afsættes fornødne midler til etablering af seniorstillinger.
Med udgangspunkt i de indkomne udtalelser er der udarbejdet et revideret oplæg til seniorpolitik. Ændringerne i forhold til det tidligere oplæg omfatter følgende:
• Ved såvel individuelle som generelle seniorordninger er kravene om hidtidig ansættelse i 10 år inden for de seneste 15 år fjernet.
• Generelle seniorordninger kan også omfatte medarbejdere i aldersgruppen 55 – 59 år.
• I afsnit 3.1. om individuelle seniorstillinger er indsat et afsnit om mentorordninger.
Direktionen anbefaler forslaget til seniorpolitik vedtaget.
Bilag: Høringssvar samt revideret oplæg til seniorpolitik
Beslutning i Hovedudvalget den 17. marts 2004
Fraværende: Benny Hammer og Mette Eiholm-Bæk
Fra medarbejderside blev der udtrykt generel bekymring for, at der ved senere indførelse af lønsumsstyring for nogle institutioner ikke vil være tilstrækkelige midler til etablering af senioraftaler.
Hovedudvalget anbefaler, at seniorpolitikken vedtages. Det anbefales endvidere, at der ved budgetlægningen søges afsat midler til de individuelle seniorordninger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 23. marts 2004
Fraværende: Ingen.
Anbefales.
8. Revisionsberetning nr. 126
Init.: hjl
Sagsfremstilling:
Kommunernes Revision fremsender beretning nr. 126 vedrørende revisionsbesøg i perioden fra februar 2003 til februar 2004 (delberetning for regnskabsåret 2003).
Beretningen er opdelt i følgende afsnit:
Indledning (grundlag, omfang og rapportering)
Sammenfatning
Redegørelse for den udførte revision
Revisionens bemærkninger
Formålet med revisionsbesøget har været at vurdere, om de tilrettelagte forretningsgange er hensigtsmæssige og betryggende, herunder at der er etableret fornødne interne kontroller.
Der har været udført revisionshandlinger på følgende områder: Kasseeftersyn og mellemregningskonti, decentrale bogføringssteder, kassekreditreglen, betalingskontroller, lønninger og vederlag, helheds- og sagsrevision af sociale ydelser samt servicestrategi, udfordringsret og opfølgningsredegørelse.
Revisionen har konstateret enkelte svagheder i forretningsgangene vedrørende afstemning af mellemregningskonti m.v., enkelte forhold omkring decentral bogføring som ikke administreres efter bestemmelserne i kasse- og regnskabsregulativet, beregningen om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen var hidtil ikke opgjort korrekt, og at der på de sociale områder er konstateret en del fejlkonteringer samt manglende sagsopfølgning.
Forholdene er gennemgået med de respektive afdelinger, og revisionen vil foretage opfølgning ved senere revisionsbesøg.
Den udførte revision har givet anledning til bemærkninger på området for sagsrevision af sociale ydelser.
Vicekommunaldirektøren indstiller, at beretningen tages til efterretning, og at forslag til besvarelse af den afgivne bemærkning godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 23. marts 2004
Fraværende: Ingen.
Anbefales.
9. Fremtidig anvendelse af Fjellerup tidligere skole
Init.: kmk
Sagsfremstilling:
Fjellerup Aktivitetshus står nu færdigt og er taget i brug fra 1. marts 2004. Der skal derfor ske en afklaring af den fremtidige anvendelse af Fjellerup tidligere skole.
Konsekvenserne af ibrugtagningen af Aktivitetshuset har været drøftet på flere møder med brugerrådet - senest den 28. januar 2004.
I et høringsbrev, der den 5. februar 2004 blev udsendt til brugere af Fjellerup tidligere skole, blev et forslag til den fremtidige anvendelse beskrevet.
Forslaget lød således:
Værestedet nedlægges med udgangen af juli måned 2004.
Det betyder at lokalet ved biblioteket ikke er disponibelt efter 1. august 2004.
Lokalet søges udlejet til Århus Amt.
Konsekvensen for de brugere, der hidtil har anvendt lokalet:
Al fremtidig aktivitet henvises til Aktivitetshuset.
Foreninger for børn og unge:
(det vil sige foreninger, der som hovedformål har aktiviteter for børn og unge under 25 år. Foreningen skal være godkendt af Folkeoplysningsudvalget).
Der gives lokaletilskud med 65% af lejeudgiften. Såfremt en del af medlemmerne er over 25 år fratrækkes en forholdsmæssig andel af det kommunale tilskud.
Foreninger for voksne (godkendt af Folkeoplysningsudvalget):
Der gives som hovedregel ikke lokaletilskud. Der er dog mulighed for at søge Folkeoplysningsudvalget om dispensation fra reglerne, så der kan ydes lokaletilskud.
Øvrige foreninger (f.eks. Husmoderforeninger):
Der gives ikke lokaletilskud.
Private:
Såfremt private ønsker at benytte aktivitetshuset lokaler til private formål sker det helt efter aftale mellem brugere og aktivitetshusets kontaktperson. Leje af lokaler er kommunen uvedkommende.
Gymnsatiksalen står til rådighed i lighed med kommunens øvrige kommunale lokaler.
Det betyder, at godkendte foreninger kan benytte gymnastiksalen, omklædningsrum og baner, mens øvrige foreninger mod betaling kan benytte salen.
Frist for indsendelse af høringssvar var fastsat til 1. marts 2004. Der er indkommet høringssvar fra følgende:
Ældreklubben, v. Karl Johansen
Fjellerup Idrætsforening, v. Martin Udsen
Legestuen, v. Hanne Nejsum Christensen
Fjellerup Aktivitetsforening, v. Bent Sølyst
Børn og Ældre, v. Inge Henriksen
Fjellerup Amatør Scene, v. Carlo Larsen
Tekstilværkstedet, v. Grethe Degn.
Muligheden for også fremover at kunne anvende lokaler på Fjellerup tidligere skole skal vurderes i forhold til anvendelsen af Aktivitetshuset.
Det skal bemærkes, at en række af de aktiviteter, der foregår på Fjellerup tidligere skole, ikke for nuværende kan rummes i Aktivitetshuset.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at Fjellerup tidligere skole indtil videre står til rådighed til forenings- og foreningslignende aktiviteter.
Benyttelse af lokalerne sker på de hidtidige betingelser.
Fjellerup tidligere skole kan ikke anvendes til private formål.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 11. marts 2004
Fraværende: Ingen
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 23. marts 2004
Fraværende: Ingen.
Anbefales.
10. Videreudvikling af direktionsmodellen
Init.: mc
Sagsfremstilling:
Indførelse af direktionsmodellen pr. 1. april 2002 var første skridt i en generationsskifteproces.
Processen skulle både tilføre nye ideer og kompetencer til direktionen og samtidig sikre, at den faglige viden fastholdes i direktionen og forvaltningerne.
Det er direktionens opfattelse, at tiden nu er inde til at tage næste skridt i denne proces.
Der henvises i øvrigt til notat i sagen.
Direktionen foreslår derfor følgende ændringer fra 1. april 2004:
• Direktionen ”slankes” til to personer.
• Søren Brixen ansættes som kommunaldirektør og fortsætter som leder af Centralforvaltningen.
• Finn Byrialsen bliver stedfortræder for kommunaldirektøren og fortsætter som leder af Fællesforvaltningen.
• Der indgås en senioraftale med Mogens Caspersen, som ansættes som direktionskonsulent.
Beslutning i Økonomiudvalget den 23. marts 2004
Fraværende: Ingen.
Anbefales af et flertal.
Knud Andersen kan ikke anbefale.
11. Eventuelt
Kilde: Inger Hinrichsen, Borgmesterkontoret, Nørre Djurs Kommune
rex/sherry