Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fejlsortering af papir til genbrug giver problemer for Reno Djurs!

I den kommende tid vil Reno Djurs I/S og skraldemændene på Djursland sætte fokus på indholdet i de beholdere til papir og pap, som står ved langt de fleste huse og lejligheder.

– Gennem de seneste måneder er der kommet mere og mere decideret affald i papirbeholderne.
Affald forringer papirets kvalitet, så det ikke kan genbruges, og så er det ubehageligt og sundhedsskadeligt for medarbejderne på sorteringsanlægget.
Derfor appellerer vi til, at folk er omhyggelige med at sortere korrekt, forklarer Hardy Mikkelsen, der er miljøchef i affaldsselskabet Reno Djurs I/S.
– Langt de fleste gør det helt rigtigt, og vi samler meget store mængder papir og pap ind til genbrug.
Miljøstyrelsen har beregnet, at hver husstand har 177 kilo papir og pap om året, og vi indsamler ca. 95 % af det. Det blev til ca. 6.200 tons i 2003.
Borgernes indsats med frasortering af papir og pap til genbrug er enestående flot, konstaterer miljøchefen.
Hardy Mikkelsen vurderer, at det er ganske få procent af husstandene, som lægger dagrenovation i papirbeholderen.

Genbrug af papir og pap er en god forretning og en fordel for miljøet. Kommer det i skraldespanden med restaffald til forbrænding, skal Reno Djurs betale 535 kr. plus moms for hvert ton papir.
Når det bliver lagt til genbrug, giver det i stedet en indtægt på 2-700 kr. pr. ton, afhængig af dagsprisen. Økonomisk og miljømæssigt er der for borgerne derfor store gevinster ved at genbruge papir og pap.

– Netop derfor er det vigtigt for os at løse problemet med forkert sortering. Ordningen er enkel og populær og samtidig miljømæssigt og økonomisk attraktiv. For at fastholde dette, skal vi have løst problemet med fejlsortering, siger Hardy Mikkelsen.

Skraldemændene vil i den kommende tid kontrollere indholdet i alle papirbeholdere. Det sker alene ved at kigge ned i beholderen. Konstaterer skraldemanden fejlsorteringer i form af f.eks. mælkekartoner eller reklamer med plastikomslag, efterlader han en opfordring til grundejeren om at sortere korrekt. Skraldemanden hverken roder eller læser i det papir, borgerne har sorteret fra til genbrug.
I særligt grelle tilfælde, hvor der er meget restaffald i beholdere, lader skraldemanden beholderen stå.

Der er mere information om genbrug af papir og pap på www.renodjurs.dk

Kilde:

sherry


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam