Status vedr. Dansk Røde Kors i Nr. Djurs
Dansk Røde Kors’ Nørre Djurs-afdeling har netop kunnet afholde sin ordinære generalforsamling.
Efterfølgende kan man oplyse, at alt er ved det gamle.
Bestyrelsen kører således uændret videre med Rosa Hansen som formand, og afdelingen fortsætter ufortrødent med både genbrugsbutikken i Glesborg, nørklere og besøgsvenner.
Genbrugsbutikken omsatte for 166.582 kroner i 2003, og i forhold til året før er der faktisk tale om en omsætningsfremgang på små 20.000 kroner.
De fleste af pengene bliver videresendt til diverse humanitære Røde Kors-projekter ude i den store vide verden.
Blandt andet støtter Nørre Djurs-afdelingen projekter i både Cambodia og Sudan. Over 100.000 kroner fra omsætninger bliver faktisk sendt videre på denne måde. Men afdelingen støtter også lokale projekter.
Kilde: Grenå Bladet
sherry