Et firma, der tilbyder udlejning af bagagebokse og skibokse til biler! Hvor finder man det henne?
Det finder man såmænd på Dolmervej i Voldby, hvor Jørn Hansen har drevet »Bagageboxen« i to år efterhånden.
Det sker i og ved lokaler, der tidligere har huset firmaet Djurslands Gulvbelægning, og Jørn Hansen har oprettet firmaet i tilknytning til privatadressen Dolmervej 8 i Voldby.
Man aftaler som kunde blot en tid med Jørn Hansen, så sørger han for at lave en hurtig og komplet montering af en bagage- eller skiboks på bilen, hvorefter man kører direkte afsted på ferien - typisk.
– Den type udlejning leder man forgæves efter bÃ¥de pÃ¥ De Gule Sider og pÃ¥ internettet, sÃ¥ derfor besluttede jeg mig for to Ã¥r siden at starte et sÃ¥dant udlejningsfirma op, og det er da ogsÃ¥ gÃ¥et udmærket, siger Jørn Hansen, der har et fuldtidsarbejde ved siden af sit eget firma.
– Men jeg er meget fleksibel med tidspunkt for montering, sÃ¥ det finder vi ud af, siger han.
Han kalder det en meget billig løsning at skaffe sig ekstra plads til feriebagagen. Ikke mindst i forhold til hjemturen, hvor man typisk har lidt større læs på, end på udturen.
Jørn Hansen bruger udelukkende Thule-bokse, fordi han synes, at de både er de flotteste og mest aerodynamiske bokse på markedet.
– Benzinforbruget skal jo ikke stige mere end højst nødvendigt, som han siger.
Han kan montere bokse på alle slags biler, og er der et ønske, som han ikke kan opfylde på stedet, så kan han hurtigt få fat i det, der skal til for at opfylde det.
Man kan også finde Voldby-firmaet på internettet. Det kan ske via adressen www.bagageboxen.dk.
Kilde: Grenå Bladet
sherry