grenaa bladet:
I februar måned var fem ældre damer med tilknytning til Plejehjemmet Violskrænten i Grenaa på besøg hos Ali fra Grenaa Barbeque Kylling & Pizza på Baunhøjvej i Grenaa.
Under kyndig vejledning tilberedte de hver især en pizza med fyld efter eget valg. Flere af damerne havde aldrig smagt en pizza før, så fyld og pynt blev valgt med omhu. Der var én af dem, der spurgte efter en kagerulle, men det bruger man faktisk ikke på et rigtigt pizzeria. Kunsten er at forme dejen i luften, og det lykkedes faktisk for de fleste af damerne at få lavet en vellykket bund på den måde. Pizzaerne blev derefter bagt i den 300 grader varme stenovn. De skulle ind i ovnen ved hjælp af nogle lange »pizza-spader«. Lidt af et kunststykke at få pizzaen op på spaden i et snuptag.
Der var tale om en rigtig hyggelig og lærerig formiddag med masser af grin og godt humør. Damerne og Plejehjemmet Violskrænten takker på den led Ali for en rigtig god dag.
Kilde: grenaa bladet
sherry