grenaa bladet:
Gækkebreve er en dansk tradition, som aldrig har bredt sig ud over landets grænser. Når de første vintergækker viser sig, er det tid til at sende gækkebreve.
Gække betyder at drille eller narre, og det går i den her sammenhæng ud på, at modtageren af brevet skal gætte, hvem der har sendt det. Hvis modtageren ikke er i stand til at gætte det, skal vedkommende give et påskeæg til afsenderen - og være til nar helt frem til næste februar!
Traditionen stammer helt tilbage fra 1600-tallet, hvor det var meget udbredt i adelen og det højere borgerskab at sende »bindebreve« på folks navnedag. Dengang blev de fleste opkaldt efter en helgen, og helgens dag blev så ens navnedag. Der var dog modsat gækkebreve ikke anonyme afsendere. I stedet kunne bindebrevet indeholde en silkesnor med knuder på. Hvis modtageren ikke kunne binde knuderne op, inden solen gik ned, skulle han eller hun betale en bod, som oftest var en fest. Man kunne også placere brevet steder, hvor modtageren kunne komme til at røre det mod sin vilje. Hvis man rørte brevet, skulle man også betale en bod.
Kilde: grenaa bladet
sherry