Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Djursland får en Louis Nielsen-brillebutik

grenaa bladet:
Nu behøver folk fra Djursland ikke længere at tage til Randers eller Århus for at købe billige kvalitetsbriller i en Louis Nielsen-brillebutik. Louis Nielsen, hvis lavpriskoncept tordner frem over hele Danmark, åbner nemlig en butik på Søndergade i Grenaa, (hvor radio-TV-forretningen 2tal holdt til indtil for nylig) og er fra den 5. april klar til at betjene hele den østlige del af Djursland.



Djursland får nu sin egen Louis Nielsen-brille butik. Den åbner på adressen Søndergade i Grenaa den 5. april.
Når Helle Elkjær og hendes medarbejdere i disse dage gør Louis Nielsen-butikken klar til åbning, er det ikke en helt almindelig butik, som gør klar til at lægge fra land.
– Vores butik er sammen med de andre Louis Nielsen-butikker helt speciel, fordi kunderne hos os handler til langt under den pris, de skal give andre steder. Vel at mærke for briller i den samme kvalitet. Priserne starter ved kr. 288,-, mens den højeste pris man finder i butikken er kr. 1288,-, og det er for såvel stel som glas i kundens enkeltstyrke uanset eventuel korrektion for bygningsfejl, siger Helle Elkjær.
– At kvaliteten på brillerne er i top, vidner vores vareudbud om. Brillerne kommer fra de store modehuse som f.eks. Marc O’ Polo, Donna Karan, Calvin Klein, CK, Nike, United Colors of Benetton samt fra Louis Nielsen selv. Kvaliteten af glassene er helt den samme, som hvis kunderne handler i en konkurrerende brillekæde, men prisen er en helt anden, siger Helle Elkjær.
At udbygningen af forretningskæden nu tager fart, skyldes ifølge Louis Nielsen selv en ganske bestemt grund:
– Jeg gennemgik for et års tid siden postnumrene fra nogle af vore butikker og fandt, at f.eks. Århus-afdelingen havde virkelig mange kunder fra Djursland. I virkeligheden så mange, at jeg kunne se, at der så rigeligt var basis for endnu en butik i området. Det vil gøre et brillekøb lettere for vore kunder, som nu får en butik i nærheden, ligesom Århus-afdelingen aflastes, hvilket bestemt også er en fordel, slutter Louis Nielsen.

Kilde: grenaa bladet

sherry


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam