Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Anti-misbrugs-dag med Lions Club Olivia

grenaa bladet:
Lions Danmark iværksatte i 1995 kampagnen »Med Lions – mod misbrug«. Kampagnens formål er at få unge mennesker til at tage klar stilling til misbrug - ved at sige NEJ!



Her ses medlemmer af Lions Club Olivia i forbindelse med sidste års tulipan-uddeling ved anti-misbrugs-dag 2003
Kampagnen kører nu igen på 9. år. I år har de danske Lions-clubber valgt lørdag den 17. april til »Med Lions - mod misbrug-dag«, og i Grenaa er det igen i år Lions Club Olivia, der står bag arrangementet. I ugen op til lørdag den 17. april vil Grenaa’s virksomheder, butikker med mere blive kontaktet af medlemmer af Lions Club Olivia med tilbud om at købe en buket tulipaner for 100 kroner. Den pågældende virksomhed får ikke alene en smuk dekoration, men viser også, at den støtter Lions-clubbernes kampagne mod misbrug. Som ved enhver anden Lions-aktivitet går overskuddet ved salget af tulipaner ubeskåret til Lions’ humanitære arbejde - i dette tilfælde til det forebyggende arbejde mod misbrug. Det sker blandt andet ved et oplysningsarbejde, der er rettet mod unge, og som foregår i samarbejde med lokale idræts- og ungdomsforeninger, sociale myndigheder, skoler og politi. Det drejer sig blandt andet om, at de unge mennesker skal gøres bevidste om de situationer i deres liv, hvor det er vigtigt, at de træffer de rigtige valg.
På billedet ser man en flok Lions-kvinder i forbindelse med sidste års uddeling af tulipaner til lokale virksomheder.
Olivia’s kontaktperson i forbindelse med dette års kampagne er Marianne Hummelgaard (tlf. 86 32 01 22).
Lions Club Olivia støtter endvidere en række lokale projekter og tiltag. Sidste år støttede Olivia således Big Dance (Grenaa Ungdomsskole store alkoholfrie fest), købte folkeaktie til fordel for en udvidelse af Grenaa Idrætscenter, støttede Selvhjælpsgrupper Djursland og Kræftens Bekæmpelses sorggruppe for børn.

Kilde: grenaa bladet

sherry


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam