Venstre i Nørre Djurs har haft opstillingsmøde vedr. kandidater til næste kommunalbestyrelsesvalg, og ikke overraskende blev den nuværende borgmester, Jens P. Jellesen, genvalgt som kandidat. Det fortæller vi lidt om i dag.
Om han kommer til at stille op til det formodentlig sidste valg til borgmester i Nørre Djurs, eller om det bliver det første valg til en ny storkommune, er der simpelt hen ingen, der véd på nuværnde tidspunkt. Regeringen har som bekendt en tidsplan for kommunalreformen, og den siger, at de kommuner skal træde i kraft pr. 1. januar 2006. Og da valget jo kommer til at foregå i efteråret 2005, bliver det altså spørgsmålet om tidsplanens holdbar, som kommer til at afgøre dét.
Venstre i Nørre Djurs er helt parate til en evt. sammenlægning med GrenÃ¥, men man sÃ¥ gerne, at kommunen blev endnu større og kom til at blive en mere harmonisk blanding af de ”rige” og de ”fattige” af de nuværende kommuner. Allerhelst sÃ¥ man, at hele Djursland blev samlet i en storkommune, men man er parate til at være fleksible og tage aktiv del, lige meget hvordan, landkortet kommer til at se ud for Djurslands vedkommende.
Pudsigt nok har de lokale Venstre-folk også deres egen interne sammenlægning i gang. Det startede med, at 6 lokalforeninger i Nørre Djurs blev til 3, og da Voldby-afdelingen har besluttet at nedlægge sig til nytår, og der tales meget om at gøre det samme i Gjerrild, ja, så kunne det godt tyde på, at Venstre i Nørre Djurs bliver til én samlet forening.
Kilde: Mogens Lyng i Randers Amtsavis
Rex