Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Terrazzo ved Stenvad

STENVAD – En sommeraften ved et flot havebord i sort terrazzo. Duftende roser i store krukker og en lækker sommermiddag med hjemmedyrkede shii-take svampe. Det lyder næsten som et eventyr i denne tid, hvor man endnu kan vågne op til vintergækker dækket af iskold rim.



Annette Gram Hansen sælger stammer, der gemmer på en lækker produktion af shii-take svampe, og det kræver ikke en højere eksamen i mykologi (læren om svampe) for at kunne servere hjemmedyrkede shii-ta
Terrazzo, det bliver in til sommer. Annette Gram Nielsen lyder sikker i sin sag, og har satset på det i sit vareudvalg. Et næsten udsolgt lager og fem containere på vej fra Vietnam tyder også på, at havecentrene tror på terrazzoen.
For to år siden startede hun sit firma Grama Design. Dengang var det hovedsaglig haveting i zink fra Litauen, men sortimentet er hurtigt blevet øget, og især krukker er kommet til at fylde meget.
Hun har både små og store krukker, krukker i stentøj, krukker i terracotta, og i år er der kommet et stort udvalg med i terrazzo.
Et massivt terrazzo havebord med taburetter hører også til det nye sortiment. Praktisk, da det kan stå ude hele året og ikke kræver nogen særlig form for pleje.
Annette fortæller, at der kan være stor forskel på kvaliteten af terrazzoen. Kvaliteten afhænger af, hvor meget granit der er i forhold til cement. God terrazzo indeholder meget granit og er smukt slebet. En god terrazzo smitter heller ikke af, hvilket kan være ret vigtigt, hvis det drejer sig om et bord eller krukker, man skal flytte rund på. Terrazzo findes både i lys og mørk, hvor den lyse kan være lidt sart.

Gode råd om krukker
Selvom havekrukker har været på mode i en del år, så er interessen ikke forsvundet. Foruden en æstetisk værdi kan krukken også have en praktisk værdi, idet man både har flytbare planter, og det er nemt at plante om. Annette fortæller at den kongelige hofleverandør Erik Bering har sine roser i krukker, så han kan skifte jorden hos dem og dermed sikre, at roserne har optimale vækstbetingelser.
Annette foreslår at man vælger lave krukker til høje planter, så de ikke så let vælter i den danske sommerblæst, og opfordre til at man bruger en god pottemuld. Almindelig jord er for tung og indeholder ikke nok luft. Man kan også lave sin egen pottemuld af sphagnum og eget fåremøg eller hvilken slags dyregødning, man er i besiddelse af. Blot skal man passe på ikke at gøde for stærkt, da det kan svide planternes rødder. Inden man planter, er det en god ide, at lægge et lag leca i bunden, for at sikre et godt dræn. Er det udendørs krukker er det desuden vigtig, at der er hul i bunden, så regnvandet kan løbe ud. I de høje krukker kan man godt fylde trefjerdedele op med leca. Det sikrer både et godt dræn og krukkerne bliver ikke så tunge at flytte rundt på.
Endelig opfordrer hun til, at man gøder planterne i løbet af sommeren. Hun syndes det er synd at ofre mange penge på blomster, der ikke holder længe. De fleste blomster skal have rigeligt med gødning for at holde en lang og kraftig blomstring.

En lækker sag fra Stenvad
For at finde Grama Design, må man køre ind ad en lang grusvej. Endelig når man til en gård med nogle smukke kampestenslænger. Inde i gården står en stor palle med – ja det ligner dårlig brænde, der mangler at blive savet op, men det snyder. De ca. 1 meter lange stammer er podet med mycelier fra shii-take svampe. Shi-take svampen stammer fra Sydøstasien, men på Stenvadcentret har man sin egen produktion både af svampe og af stammer med mycelier.
Annette fik shii-take stammen ind i sit sortiment sidste efterår efter at have tygget på ideen hele sommeren. Ideen blev podet af hendes søn, der gerne ville have shii-Take svampe til sin konfirmation. Det krævede mange svampe, så Annette fik en snak med Stenvadcentrets shii-take-folk og i løbet af sommeren modnede ideen med at blive forhandler af stammer, der er klar til dyrkning.
Salget går godt. I denne uge skal der sendes en palle med 80 stammer til Allerød. Sjællænderne spiser mange svampe, mens det kniber lidt med at afsætte stammerne til det nordvestlige Jylland, fortæller Annettes mand Ole Gram Nielsen. Udlandet har også vist interesse og stammerne kan bl.a. købes gennem et eksklusivt boligpostordrefirma i Schweiz. Her på Djursland kan stammerne købes i Dueholms havecenter i Følle og Bo Grønt i Randers.
Dyrkningen er såre simpel. Stammen skal lægges i vand i et til to døgn, så veddet bliver gennemvædet. Det sætter gang i væksten. Derefter placeres stammerne et skyggefuldt sted, det kan være under en busk eller i skyggen på altanen, og er det tørt vandes den, så den ikke tørrer ud. Ti til sytten dage senere kan man høste sine egne svampe. En høst på ca. 300 gram sundhed, der både kan være med til at styrke immunforsvaret og sænke kolesterol-indholdet i blodet.
Med stammen følger en nøje instruktion, så stammen kan bidrage til husholdningen i tre til fire år.

Tekst & foto: Ellen K. Hvidt i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 30. marts


Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam