15 april 2004.
Indholdsfortegnelse
Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Sag nr. Side
1. Meddelelser ved formanden 161
2. Kurser og konferencer 161
3. Mødereferater - Børne- og Kulturudvalgets område 161
4. Ændring af kriterier for optagelse i børnehaverne og de integrerede institutioner 162
5. Overflytning af 7. klassetrin fra Voldby skole til Glesborg skole 164
6. Ændring af samarbejdsaftalen omkring 10. Klasse Center Djursland 166
7. Projektforslag - Ombygning Glesborg skole 168
8. Virksomhedsplaner og årsberetninger 168
9. Lokale- og Anlægsfonden 169
10. Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn 170
11. Serviceinformation - Pasningstilbud 170
12. Ungdomsuddannelsen 2004 171
13. Visitering til specialundervisning i skoleåret 2004/2005 172
Meddelelser ved formanden
Init.: kmk
Sagsfremstilling:
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Til orientering.
Kurser og konferencer
Init.: kmk
Sagsfremstilling:
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Til orientering.
Mødereferater - Børne- og Kulturudvalgets område
Init.: kmk
Sagsfremstilling:
• Glesborg skole - bestyrelsesmøde den 1. marts 2004.
• Ørum skole - bestyrelsesmøder 24. januar, 18. februar og 15. marts 2004.
• Børnehaven Savværket - bestyrelsesmøde den 15. marts 2004.
• Nørre Djurs Musikskole - bestyrelsesmøder den 8. januar og 11. marts 2004.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Til orientering.
Ændring af kriterier for optagelse i børnehaverne og de integrerede institutioner
Init.: vv
Sagsfremstilling:
En gruppe forældre i Fjellerup nærområdet foreslår en ændring af optagelseskriterierne for Fjellerup Børnehave. Baggrund for henvendelsen skyldes den aktuelt lange venteliste.
Forældregruppen ønsker den nuværende prioriteringsordning ændret til en ordning, der prioriterer børn med søskende i børnehaven.
Såfremt Børne- og Kulturudvalget ikke imødekommer forslaget om søskendeprioritering anmodes om, at der genansættes en dagplejer i Fjellerup.
Nuværende ordning:
Målsætninger:
opretholdelse af pasningsgarantien
mulighed for at kunne modtage dagtilbud for 0 – 6 Ã¥rige børn i de enkelte lokalomrÃ¥der. LokalomrÃ¥derne forstÃ¥s som Voldby, Gjerrild, Bønnerup, Glesborg, Fjellerup og Ørum
faglige og pædagogiske miljøer præget af kvalitet i pasningstilbudene
en organisation i dagtilbudet med fleksibilitet i forhold til varierende børnetal i lokalområderne
udvikling af forskellige pædagogiske tilbud
forældrenes valgmulighed
Organisation:
Dagtilbud for 0 – 6 Ã¥rige børn bestÃ¥r af:
Dagplejen
Dagplejedistriktet er Nørre Djurs Kommune. Dagplejen organiseres med udgangspunkt i Voldby-, Glesborg- og Ørumområdet.
Børnehaver
Børnehaverne er i Voldby, Glesborg og Ørum og har børn i alderen 2 – 6 Ã¥r som mÃ¥lgruppe
Integrerede daginstitutioner
De integrerede daginstitutioner er planlagt til at omfatte Gjerrild, Bønnerup og Fjellerup og har børn i alderen 0 – 6 Ã¥r som mÃ¥lgruppe. Fjellerup med start pr. 1. august 2003.
endvidere gives der
tilskud til privat børnepasning
mÃ¥lgruppe: børn i alderen 24 uger – 6 Ã¥r.
Forældrenes valgmuligheder
Det overordnede princip er det frie valg af dagplejen, den integrerede institution eller børnehaven.
Anvisning af pladser til de integrerede institutioner og børnehaver sker efter barnets alder, dog med følgende undtagelse:
Hvis barnet af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for plads i institutionen
Hvis forældrene til et barn på grund af uforudsete og udefra kommende omstændigheder har fået et akut behov for plads i et dagtilbud.
Forældrenes valg er dog begrænset af
At der ikke ved optagelse af barnet i dagtilbud kan garanteres en plads i en integreret institution eller i en børnehave når barnet fylder 2 år.
At forældrene har pligt til at modtage en institutionsplads der ligger indenfor en radius af 6 km fra bopælen, når barnet fylder 2 år og såfremt institutionen ikke har opnået sin grundnormering.
Det er oplyst fra pladsanvisningen at ventelisten til Fjellerup Børnehave er på 27 børn pr. 1. april 2004. Det forventes at 9 børn starter i skole til august.
Forvaltningens bemærkninger.
Organiseringen af pasningstilbuddet er foretaget med det formÃ¥l bedst at kunne opfylde kommunalbestyrelsens mÃ¥l. At foretage en søskendeprioritering indskrænker bl.a. muligheden for det frie valg, muligheden for at kunne tilbyde en plads i en daginstitutionsplads til tilflyttede børn samt stiller enebørn ringere end søskendebørn. Endvidere vil indtag af yngre søskende fÃ¥ en børnehave med en lang venteliste til ”at sande til”.
Det er samtidig ikke optimalt, at forældre med flere børn ikke kan sikres plads i den samme daginstitution.
Forvaltningen kan pege på 2 muligheder:
1. Den nuværende ordningen fortsætter uændret.
2. Prioritering af søskende i den enkelte børnehave/integreret institution:
Den integrerede institution: 5 pladser reserveres til søskende der går i den integrerede institution i hver af aldersgrupperne 0-2 år og 3-6 år. Dog sådan at optagelse af børn over 3 år går forud for søskende.
Børnehaven: 5 pladser reserveres til søskende der går i børnehaven i hver af aldersgrupperne 2 årige og 3-6 årige. Dog sådan at optagelse af børn over 3 år går forud for søskende.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at udvalget anbefaler én af de 2 foreslåede muligheder samt at dagplejelederen administrerer ansættelser på dagplejeområdet i overensstemmelse med den vedtagne organisering af pasningstilbuddet for de 0-6 årige i Nørre Djurs Kommune.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales med den foreslåede 2. mulighed
Overflytning af 7. klassetrin fra Voldby skole til Glesborg skole
Init.: kmk
Sagsfremstilling:
I det politiske forlig om fornyelse af folkeskolen indgår blandt andet en ændring af reglerne om timetal, som har til formål at skabe en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og give bedre mulighed for samarbejde på tværs af fagene.
Ændringen betyder at minimumstimetallet nu gøres op i fagblokke:
• Humanistiske fag
• Naturfag
• Praktisk/musiske fag
Minimumstimetallet angives for 3 faser:
• 1. - 3. klasse
• 4. - 6. klasse
• 7. - 9. klasse
Der vil blive fastsat trinmål inden for bestemte klassetrin (f.eks. 7. - 9. klasse), ligesom der fastsættes slutmål for alle folkeskolens fag, og det vil være en kommunal forpligtelse at følge slutmålet.
Fra 7. klassetrin skal der tilbydes undervisning i tysk, geografi, biologi og fysik/kemi. Ved at samle overbygningseleverne pÃ¥ Glesborg skole vil man kunne spare ressourcer til faglærere, faglokaler og –udstyr, ligesom der vil kunne ske en bedre udnyttelse af undervisningsmidlerne.
Faglærerne - specielt i fagene fysik og tysk - vil ved en sammenlægning af 7. klassetrin få fordel af at kunne indgå i et fagligt miljø, ligesom skolen vil få bedre mulighed for at fastholde og tiltrække faglærere på disse fagområder.
Det vurderes, at der ved at samle 7. klasse-eleverne på én skole vil kunne skabes et bedre undervisningsmiljø, større pædagogiske sammenhænge og et bredere udbud af muligheder.
Den naturlige opdeling af klasser i afdelinger er:
Børnehaveklasse – 3. klasse: Indskolingsafdelingen
4. – 6. klasse: Mellemafdelingen
7. – 9. klasse: Overbygningsafdelingen
Ved at overføre 7. klasse-eleverne fra Voldby skole til Glesborg skole vil Voldby skole bestå af indskolingsafdeling og mellemafdeling, og der vil ikke være et skoleskift midt i overbygnings-forløbet.
Voldby skole vil efter forslaget omfatte klassetrinene Børnehaveklasse til og med 6. klasse fra 1. august 2004.
Ved den nuværende skolestruktur vil der i skoleåret 2004/2005 skulle dannes tre 7. klasser. Ved en samling af eleverne på Glesborg skole vil der kunne spares en klasse, idet de to skolers 7.-klasseelever vil kunne samles i to klasser på Glesborg skole.
Samme billede viser sig på 7. årgang i skoleåret 2006/07, hvor der også vil kunne spares en klasse.
Det anslås, at der ved overflytning af 7. klasse vil kunne indhentes en årlig besparelse på ca. 460.000 kr.
Med hensyn til de personalemæssige konsekvenser af overflytningen kan det oplyses, at undervisningspersonalet er ansat med Nørre Djurs Kommune som ansættelsesområde, og at der vil kunne anvises tjeneste ved andre skoler. Såfremt én eller flere af de ved Voldby Skole overtallige lærere ikke ønsker overførsel til tjeneste på den anviste skole, vil de derfor ikke kunne påberåbe sig, at overflytningen er at sidestille med en opsigelse med deraf følgende krav om fratrædelsesgodtgørelse eller ventepenge og efterfølgende pension for henholdsvis overenskomstansatte og tjenestemænd.
Eleverne vil få øget transporttid fra 7. klassetrin, men det forventes, at der ikke bliver tale om væsentlige mer-udgifter til buskørsel, idet der allerede er indsat lokalbusser til befordring af elever i 8. og 9. årgang fra Voldby-området.
Der har været afholdt forældremøde torsdag den 25. marts 2004. På mødet blev der orienteret nærmere om baggrunden for forslaget.
Inden Børne- og Kulturudvalgets møde vil skolebestyrelsen fremsende sit høringssvar. Høringssvaret vil blive forelagt på udvalgsmødet.
Skolelederne har behandlet forslaget på seneste møde (den 24. marts 2004). Der var enighed i skoleledergruppen om de pædagogiske fordele, men beklagelse over den korte sagsprocedure.
Baggrunden for at forvaltningen fremkommer med dette forslag nu skal søges i udarbejdelse af råderumsforslag. Hvis forslaget skal kunne effektueres med den estimerede besparelse vil det ikke kunne afvente Kommunalbestyrelsens samlede behandling af råderumsforslagene.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at Voldby skole med virkning fra 1. august 2004 består af 0. - 6. klasse, og at Glesborg skoledistrikt omfatter Glesborg og Voldby skoledistrikter for 7. - 9. klassetrin.
Bilag: Høringsbrevet fra Børne- og Kulturafdelingen
Bilag: Timefordelingsplanen (aftale om fornyelse af folkeskoleloven)
Bilag: RÃ¥derumsnotat m. baggrundstal
Bilag: Aftale om fornyelse af folkeskoleloven
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales, dog først med virkning fra 1. august 2005.
Ændring af samarbejdsaftalen omkring 10. Klasse Center Djursland
Init.: kmk
Sagsfremstilling:
Grenaa Kommune indgik i 2001 en samarbejdsaftale med Nørre Djurs og Ebeltoft Kommuner om 10. Klasse Center Djursland.
Skolebestyrelsen pÃ¥ 10. Klasse Center Djusrland har i efterÃ¥ret drøftet opgaver og ansvarsomrÃ¥de, og dette har givet anledning til et ønske om justering af samarbejdsaftalens punkt 4.2. “Fælles rÃ¥dgivende repræsentantskab”.
Samarbejdsaftalens punkt 4.2. beskriver det Fælles Rådgivende Repræsentantskab således:
“Der nedsættes et fælles rÃ¥dgivende repræsentantskab bestÃ¥ende af (et antal) repræsentanter.
Repræsentantskabet sammensættes af repræsentanter fra de 3 kommuners
• kommunalbestyrelser
• fødeskolers skolebestyrelser
• ungdomsskolers bestyrelser
• ungdomsuddannelsers bestyrelser
• lokale erhvervsliv
• ørige interessenter
Der afholdes mindst 1 årligt møde.
De nærmere bestemmelser om repræsentantskabets mÃ¥l, rammer og arbejdsopgaver optages i bilag til styrelsesvedtægten.”
Bilaget, som beskriver sammensætningen nærmere nævner minimum 56 medlemmer, hvis formål blandt andet er, at medvirke til at give inspiration til skolens dagligdag og fortsatte udvikling og at debattere alle relevante forhold, som har betydning for skolens unge og deres uddannelse.
Skolebestyrelsen for 10. Klasse Center Djursland har behandlet forslag til den reviderede samarbejdsaftale og har foreslået nogle få ændringer, som de fremgår af skrivelsen fra Grenaa Kommune.
Grenaa Byråd har på møde den 9. marts godkendt de foreslåede ændringer.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at den reviderede samarbejdsaftale godkendes.
Bilag: Forslag til revideret samarbejdsaftale om 10. Klasse Center Djursland for Grenaa Kommune, Nørre Djurs Kommune og Ebeltoft Kommune. (sendes m. post)
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Anbefales.
Projektforslag - Ombygning Glesborg skole
Init.: vv
Sagsfremstilling:
Der foreligger Projektforslag - Ombygning Glesborg skole.
Materialet omfatter projektforslag for nyindretning af administration og personalefaciliteter samt ombygning og mindre tilbygning ved indskolingsafsnit på Glesborg skole.
Arbejdet udbydes i fagentreprise i begrænset licitation eller evt. ved underhåndsbud for nogle små entrepriser.
Der er tidligere givet anlægsbevilling/rådighedsbeløb for 2004 på 2.200.000 kr.
Forvaltningsdirektøren indstiller projektet til godkendelse.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Godkendt.
Virksomhedsplaner og årsberetninger
Init.: kmk
Sagsfremstilling:
Der er fremsendt virksomhedsplaner fra skoler, institutioner m.v. under Børne-og Kulturudvalgets område.
Der er endvidere udarbejdet årsberetninger for 2003.
Årsberetningerne og virksomhedsplanernene er samlet i mapper, som udleveres til Børne- og Kulturudvalgets medlemmer inden mødet. Det udleverede materiale bedes medbragt til mødet.
På baggrund af årsberetningerne og virksomhedsplanerne bedes udvalget drøfte, hvilke emner/områder der skal udpeges til årets tema- og dialogmøder.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 11. marts 2004
Fraværende: Ingen
Udsættes.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Forslag til emner/områder drøftes på kommende ledermøde før endelig beslutning.
Lokale- og Anlægsfonden
Init.: kmk
Sagsfremstilling:
Til orientering:
Den 1. maj 2004 flyttes Ørum Bibliotek til Ørum Aktiv Center.
Der bliver skabt en midlertidig lokalemæssig løsning i Ørum Aktiv Center, som skal kunne rumme biblioteket indtil den permanente løsning er etableret. Der er bevilget 550.000 kr. til den midlertidige løsning.
Der er tidligere fra Lokale- og Anlægsfondens side blevet bevilget og udbetalt et etableringstilskud på 1.250.000 kr. Beløbet blev dog tilbagebetalt, idet det var en betingelse for modtagelse af tilskuddet, at projektet var gennemført i sin helhed inden 2002.
Den 24. marts 2004 blev der fra Nørre Djurs Kommune fremsendt ansøgning til Lokale- og Anlægsfonden om frigivelse af de midler, der tidligere var blevet udbetalt.
Den 29. marts 2004 har Nørre Djurs Kommune modtaget svar fra Lokale- og Anlægsfonden. Det fremgår heraf, at projektet er godkendt, og at der er bevilget et etableringstilskud på 1.500.000 kr.
Der er knyttet disse betingelser til bevillingen:
• Der skal senest ultimo 2004 træffes politisk beslutning om at opføre biblioteket.
• Byggeriet skal fysisk set igangsættes i løbet af 2005.
• Beløbet vil blive udbetalt, nÃ¥r der foreligger ibrugtagningstilladelse og revideret regnskab over projektet.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Til efterretning.
Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn
Init.: kmk
Sagsfremstilling:
Til orientering:
Folketinget har den 25. marts 2004 vedtaget en ændring af Lov om social service - Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn.
Formålet med ændringen er at sætte øget fokus på læring i dagtilbud for derigennem at ruste børn i endnu højere grad til livet i et moderne samfund.
Det er ligeledes intentionerne, at en bevidst tilrettelæggelse af rummelige læringsmiljøer kan være medvirkende til at nedbryde den sociale arv.
Hovedindholdet kan ses ud af Socialministeriets skrivelse af 30. marts 2004. Skrivelsen er vedlagt sagen.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Til orientering.
Serviceinformation - Pasningstilbud
Init.: vv
Sagsfremstilling:
Ændring af Serviceinformation - Pasningstilbud.
Tilføjelse i henhold til ny bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og friplads m.v.
(pasning over kommunegrænser - side 6)
Administrativ ændring af opsigelsesvarsel til dagpleje, integrerede institutioner, børnehaver og SFO. (side 8)
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Til orientering.
Ungdomsuddannelsen 2004
Init.: kmk
Sagsfremstilling:
Til orientering:
Skolekonsulent/ungdomsvejleder Borghild Nolsø Skalts har fremsendt oversigt over tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2004.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Til orientering.
Visitering til specialundervisning i skoleåret 2004/2005
Init.: kmk
Sagsfremstilling:
Til orientering:
Der er foretaget visitering til specialundervisning til kommende skoleår inden for folkeskoleområdet, herunder Stendysseskolen.
Indeholdt i den samlede ressource til specialundervisning er der medtaget to projekter, nemlig “Projekt 8. 9. klasse” og “Projekt Ambulancekorps”.
De to projekter skal ses i lyset af intentionerne i den nye folkeskolelov om rummelighed i folkeskolen og som følge af nedsættelse af elevtallet på Stendysseskolen.
Forvaltningsdirektøren vil på mødet orientere om sagen.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen
Til orientering.
Kilde: Nørre Djurs Kommune
Nørre Djurs Kommune