grenaa bladet: Fredag d. 30. april, lørdag d. 1. maj og igen mandag d. 3. maj.leverer musical-holdet ved Ørum Ungdomsskole på ny en musical.
Det foregår i Ørum Ungdomsklub. Musical-holdet på ungdomsskolen har de sidste tre år haft stor succes med at opsætte musicals. I år opfører de »West Side Story«. Historien, der er inspireret af Shakespeare’s »Romeo & Julie«, beskriver konflikten mellem to kulturer, der ikke vil acceptere hinanden. I midten af disse stridigheder møder man to forelskede mennesker. Der er fri entré til alle tre opførelser.
Musicalen er en del af kultur-programmet i Nørre Djurs Kommune, der er kendt under navnet »Kulturraketten«.
Kilde: grenaa bladet
unavngivet