Tak til
 






  
05/05 2023

Referat fra Udvalget for Teknik og Miljø

Mødet fandt sted den 22 april 2004

Sag nr. Side

1. Efterretningssager
2. Aftalestyring.
3. Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 72
4. Brandpræventivt tilsyn
5. Miljøgodkendelse
6. Kollektiv trafik. Udbud af lokalkørsel samt kørsel til Aktivitetscenter.
7. Eventuelt


1. Efterretningssager

Init.: jac
Sagsfremstilling:

a. Meddelelser fra formanden.

b. Bekendtgørelser og cirkulærer.

c. Århus Amt fremsender skrivelser vedrørende:

06.03.20 K00 Tilsyn og kontrol med kommunale renseanlæg i Nørre Djurs Kommune i 2003.

09.08.05 Indberetning om jordforurening for 2003.

09.08.05 Afgørelse vedrørende kortlægning af ejendommen Åbrovej 36-38 på vidensniveau 1 efter lov om forurenet jord.

09.17.15 Afgørelse vedrørende VVM-screening af udvidelse af husdyrholdet på ejendommen Neergaardsmindevej 7.

09.17.20 Høring i forbindelse med etablering af husdyrholdet på ejendommen Rødeledvej 12.

09.17.20 Forespørgsel om fredning af Hovmuren sydvest for Gjerrild.

09.17.20 Afgørelse vedrørende VVM-screening af omlægning af husdyrholdet på ejendommen Krogvad 2.

09.17.20 Afgørelse vedrørende VVM-screening af udvidelse af husdyrholdet på ejendommen Laenvej 50.

09.17.20 Afgørelse vedrørende VVM-screening af udvidelse af husdyrholdet på ejendommen Sangstrupvej 50.

09.17.20 Afgørelse vedrørende VVM-screening af udvidelse af husdyrholdet på ejendommen Noldervej 16.

13.02.01 4.50 Markvanding, Fornyet tilladelse.

13.02.01 4.97 Markvanding, Fornyet tilladelse.

13.02.01 4.104 Markvanding, Fornyet tilladelse.

13.02.01 4.132 Markvanding, Fornyet og nedsat tilladelse.

13.02.01 19 Tillæg til vandindvindingstilladelse.

13.02.01 29 Vandindvindingstilladelse, Foreløbig.

13.02.01 54 Nedsættelse af vandindvindingstilladelse.

13.02.01 64 Vandindvindingstilladelse, Foreløbig tilladelse til ny boring.

d. 01.03.03 Naturklagenævnets afgørelse i sagen om antennemast i Nørre Djurs Kommune.

e. 06.00.00 A01 Orientering om licitation på kloakering af område 9.28D i Fjelle- rup Strand.

f. 07.00 Miljøstyrelsen fremsender skrivelse om eksport af imprægneret træ til ikke-OECD-lande.

g. 07.01 Miljøstyrelsen fremsender skrivelse om øget genbrug og genanvend- else af storskrald.

h. 09.00 K07 Nørre Djurs Kommunes beretning om miljøindsats i 2003.

i. 09.04 Ø52 Kommunens “støtteregler vedrørende vandforsyningsformål” er revi- deret pr. 01.04.2004. Revisionen er udelukkende af redaktionel karak- ter, blandt andet som følge af at Statens Vandfond er blevet nedlagt.

j. 09.17.26 10 års beholderkontrollen fremsender informationsskrivelse nr. 6.

k. 13.02.03 Referat af bestyrelsesmøde i Foreningen af Vandværker i Nørre Djurs Kommune den 12. Februar 2004.

l. 13.02.03 K08 Undersøgelse af de almene vandværkers information til forbrugerne.

m. 13.20.05 Nørre Djurs Telebus. Referat af evalueringsmøde den 23. maj 2004.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 22-04-04
Fraværende: Ingen

a - m: Til efterretning.


2. Aftalestyring.
Init.: jac

Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen har vedtaget at indføre aftalestyring med værdier som arbejdsgrundlag som organisatorisk styreform i kommunen.

Indenfor Udvalget for Teknik og Miljø’s område er der indgået aftaler om aftalestyring med Vejvæsenet.

Den underskrevne aftale beror i sagen.

Teknisk chef indstiller, at aftalen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 22-04-04
Fraværende: Ingen

Indstillingen tiltrædes.



3. Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 72
Init.: tdr

Sagsfremstilling:
I forbindelse med opførelsen af 1. etape af andelsboliger på matr. nr. 5V Overbroen by, Ørum beliggende Vestermarken i Ørum søger bygherren om dispensation fra § 7.3 i lokalplan nr. 72 til opførelse af en bygning med 4 carporte på i alt 58 m2.

I henhold til lokalplanens § 7.3 kan der opføres 20 tæt - lav boliger med ét integreret redskabsskur pr. bolig, samt en bygning til gårdmandsaktiviteter. Derudover må der ikke opføres byggeri i form af garager, carporte, skure m.v. indenfor lokalplanens område.

Baggrunden for ansøgningen er, at der i forbindelse med færdiggørelsen af de første 10 andelsboliger (etape 1) blev fremsendt tegninger, hvoraf det fremgik at bygherren ønskede at opføre en bygning med carporte i forlængelse af bygningen til gårdmandsaktiviteter.

Ved besigtigelse af byggepladsen kunne det konstateres, at opførelsen af carportene var påbegyndt, Teknisk Afdeling pålagde derfor straks bygherren at stoppe byggeriet og eventuelt søge dispensation fra lokalplan nr. 72 og byggetilladelse til den ønskede bygning.

Bygherren begrunder dispensationsansøgningen med at ”bygningen udføres i en sammenhængende helhed, og indplaceres i terrænspring i skel, hvor den vil indgå som en bygningsmæssig helhed, og danne en naturlig afsluttende ramme for hele byggeriet”.

Lokalplan nr. 72 er udfærdiget i 2002 i samarbejde med bygherren, den restriktive § 7.3 er udfærdiget på grund af de meget begrænsede fælles grønne arealer, der såfremt der opføres garager, carporte, skure m.v. vil forsvinde fuldstændigt.

I henhold til planlovens § 19 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, dog kan dispensationen jf. planlovens § 20 først meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboer og andre parter som har interesse i sagen.

Bilag: ansøgning om dispensation incl. tegningsbilag Lokalplan nr. 72 beror i sagen.

Teknisk chef indstiller, at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation fra § 7.3 i lokalplan nr. 72.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 22-04-04
Fraværende: Ingen

Indstillingen tiltrædes. Udvalget er dog sindet at give dispensation til opførelse af carporte, såfremt disse kan placeres i lokalplanområdets randområde, således at det grønne gårdmiljø, som der er lagt op til i lokalplanens beliggenhedsplan, bevares.



4. Brandpræventivt tilsyn
Init.: tdr

Sagsfremstilling:
Ifølge Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder skal kommunens borgere tilbydes lovpligtigt skorstensfejerarbejde. Bliver skorstensfejeren som led i det brandpræventive tilsyn opmærksom på, at skorstene, ildsteder og røgrørstykker er behæftet med fejl/mangler, der bevirker særlig brandfare, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

Såfremt skorstensfejeren efter 1 – 3 skriftlige påtaler overfor ejendommens ejer ikke kan konstatere, at et påbud er efterkommet, fremsendes påbudsskrivelsen til Teknisk Afdeling til opfølgning.

Teknisk Afdeling fremsender derefter en partshøring til ejendommens ejer, hvor der orienteres om at kommunen agter at udstede et påbud om udbedring af de påtalte fejl/mangler, ejeren har herefter 14 dage til at komme med indsigelser.

Teknisk Afdeling fremsender derefter et påbud til ejendommens ejer, hvor der fastsættes en tidsfrist for udbedring af de påtalte fejl/mangler, samt orienteres om at der vil ske politianmeldelse såfremt de påtalte fejl/mangler ikke udbedres.

Teknisk Afdeling har på en ejendom udstedt påbud om udbedring, som ikke er efterkommet rettidigt. Der er ikke modtaget henvendelse fra ejeren om en eventuel udsættelse af tidsfrist, eller om hvorvidt man er uenig i påbudets indhold.

Den forudgående korrespondance beror i sagen.

Teknisk chef indstiller, at der skal indgives politianmeldelse om overtrædelse af Byggelovens bestemmelser, samt de i medfør af loven udfærdigede forskrifter.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 22-04-04
Fraværende: Ingen

Indstillingen tiltrædes.


5. Miljøgodkendelse
Init.: kes

Sagsfremstilling:
Ejer af matr. Nr. 6 e med flere Thorsø By, Voldby, beliggende Kristiansmindevej 1, har den 12. september 2003 ansøgt om miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 5 til udvidelse af dyreholdet fra 7.475 producerede slagtesvin pr år til 8.990 producerede slagtesvin pr. år, svarende til en udvidelse fra 207,6 til 249,7 dyreenheder.

Udvidelsen sker ved at udnytte uudnyttede stipladser i eksisterende stalde.

Ejendommen er beliggende i åbent land i den østlige ende af Kristiansminde, hvor 3 beboelser er beliggende inden for 300 m.

De to nærmeste nabobeboelser ligger ca. 115 m nordvest for centrum af produktionsanlægget og ca. 55 og ca. 65 m nordvest for den nærmeste staldbygning.

Med baggrund i at det er en mindre udvidelse og de største stalde er beliggende længst væk fra nærmeste naboejendomme, at svinebruget er beliggende sydøst for de samme naboejendomme, og at de hyppige vindretninger kommer fra vest og nordvest vurderes det at udvidelsen ikke vil medføre væsentligt forøgede lugtgener for omgivelserne.

Efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed skal produktion af slagtesvin over 210 dyreenheder pr. år miljøgodkendes i henhold til kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven.

En godkendelse skal være ledsaget af sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller gener for omgivelserne begrænses.

En godkendelse af denne type kan ankes til Skov- og Naturstyrelsen, og er således omfattet af Miljøbeskyttelseslovens regler om 4 ugers ankefrist.

Udvidelsen er VVM behandlet efter planlovens bestemmelser af Århus Amt i perioden fra den 15.10.03 til 02.02.04. Klagefristen for VVM udløb den 9. marts 2004.

Ansøgningen har i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen, nr. 652 af 3. juli 2003, været offentliggjort i Grenaa-Bladet i perioden fra den 21.10.03 til 14.11.03. Der er ikke modtaget reaktioner på annonceringen.

Udkast til miljøgodkendelse har jf. godkendelsesbekendtgørelsen, været forelagt ansøger til høring i 2 uger. Der er ikke modtaget bemærkninger fra ansøger.

Koncept til godkendelse med tilhørende vilkår og egenkontrol, samt ansøgningsmaterialet beror i sagen.

Teknisk chef indstiller, at der meddeles godkendelse til det ansøgte på vilkår som foreslået i konceptet

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 22-04-04
Fraværende: Ingen

Indstillingen tiltrædes.


6. Kollektiv trafik.
Udbud af lokalkørsel samt kørsel til Aktivitetscenter.
Init.: hj

Sagsfremstilling:
Nørre Djurs Kommune udbyder kørsel dels på lokalruterne og dels i forbindelse med aktivitetscentret ved plejehjemmet Vestervang i Ørum. Kontraktløbetiden er 5 år fra den 1. august 2004 indtil den 31. juli 2009. Nørre Djurs Kommune har mulighed for at forlænge kontrakten i indtil 2 år med ét år ad gangen til 31. juli 2011.

Udbudet har været annonceret i EU-tidende, Jyllands Posten, Randers Amtsavis/Århus Stifttidende samt Grenaa Bladet. Interesserede vognmænd kan rekvirere udbudsmateriale hos Teknisk Afdeling. Der holdes licitation på rådhuset den 11. maj 2004 kl. 11.00.

Lokalbuskørsel
Den udbudte kørsel omfatter eksisterende lokalruter med i alt 4 driftsbusser. Driftsbusserne må i kontraktperioden ikke være over 18 år og hver bus skal være indregistreret til minimum 70 pladser.
Kørslen udbydes i fem pakker (fire pakker med hver én driftsbus og en samlet pakke – i alt ca. 3495 køreplantimer pr. år).

Kørsel til aktivitetscenter
Den udbudte kørsel i forbindelse med aktivitetscentret ved plejehjemmet Vestervang i Ørum udgør ca. 1.584 timer pr. år. Kørslen omfatter én minibus (minimum 20 passagerer) og skal være påmonteret lift og mulighed for fastspænding af kørestol efter gældende regler.

Teknisk chef indstiller, at licitationen gennemføres på det ovenfor beskrevne grundlag.


Licitationsresultatet påregnes behandlet på udvalgets møde d. 27. maj 2004.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 22-04-04
Fraværende: Ingen

Indstillingen tiltrædes.


7. Eventuelt
Init.: jac

Sagsfremstilling:
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 22-04-04
Fraværende: Ingen

Det ordinære møde i juni flyttes fra den 24. til den 22. kl. 14:15.


Kilde:

Nørre Djurs Kommune


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam