Tak til
 






  
05/05 2023

Legen skal frem i lyset

Herstal lancerer en modulopbygget lysestage, der kan sammensættes på kryds og tværs og passer til både fyrfads- og stearinlys


Nu er der godt nyt for alle de boliginteresserede, der har svært ved at vælge lysestage.
Herstal lancerer nemlig en helt ny, enkel og elegant modulopbygget lysestage, der kan sammensættes på kryds og tværs og samles til næsten en hvilken som helst type lysestage. Den nye fleksible og ”kreative” lysestage hedder Herstal Modulstage og består af to cylindre af mat frostet glas samt en bund, en top og midtersektion af krom. Og alt afhængig af hvordan disse elementer vendes og sættes sammen, kan lysestagen varieres i størrelse og passe til både almindelige stearinlys og fyrfadslys. Der kan endvidere vælges mellem et klart og glansfuldt lys med flammen frit i rummet - og et mere blødt og diffust lys, hvor flammen lyser ud gennem det matte glas.
Herstal Modulstage er designet af Jesper Kofoed Thomsen, og målet har været at skabe en personlig lysestage, der frit kan varieres efter ens humør og den stemning, man ønsker at skabe. Den skal således være andet og mere end blot en stationær pyntegenstand.
Den nye lysestage har en vejledende udsalgspris på 99 kroner, og den indgår i Herstal´s nye serie af Living-produkter til hjemmet. Alle produkter i Herstal Living er skabt med kærlighed for æstetik og fremstillet af lyse og lette materialer, som matcher den enkle og stilrene danske boligstil.

Kilde: grenaa bladet

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam