Det kan være nødvendigt at tilføre græsplænen både kalk og gødning.
I marts-april begynder græsplænen igen for alvor at røre på sig. Det er i den periode man skal være opmærksom på, om plænen kræver lidt ekstra pleje i form af gødning og kalk. En flot og slidstærk plæne kræver nemlig ikke kun klipning. Med mellemrum skal der også tilføres kalk, så jorden ikke bliver sur. Sur jord giver nemlig gode vækstbetingelser for mos og andet ukrudt
De fleste med en græsplæne kender problemet med mos, men kampen er bestemt ikke håbløs. Med korrekt gødning kan man igen rette op på forholdet, så det ikke er mos, der dominerer plænen.
Hvis plænen ligger meget i skygge, eller hvis jorden er sur (lavt reaktionstal/pH), kan mos næsten kvæle græsset. Er dette tilfældet, kan man anvende en gødning, der i særlig grad fremmer græssets vækst på bekostning af mosset. Den bedste kombinationsgødning til dette formål er Grønne Fingres Græs Fremmer, der indeholder en kombination af gødning og jernvitriol. Der er her tale om en pesticidfri pleje af græsplænen, der sikrer græsset de bedste vækstbetingelser. En pose med 8 kg rækker til 115 m2.
Gødningen udstrøs, når græsset kommer i vækst i marts-april. Afhængigt af temperaturen vil græsset være klar til klipning et par uger senere. Efter første klipning rives plænen med en kraftig løvrive. Områder med mindre god græsvækst eller åbne pletter eftersås straks med den græsblanding, der er anvendt i plænen eller med en såkaldt reparationsblanding.
Er plænen lykkelig fri for mos, men ikke tilført kalk for nylig, er en forårskur med kalk og gødning den løsning, der fremmer græssets vækst og samtidig forebygger at mos og ukrudt får "rodfæste". Til dette formål, er et nyt produkt kaldet Kalk+Gødning kommet i handlen fra Grønne Fingre. Den nye kombinationsgødning er sammensat, så kalkmængden passer til græs. En plæne har kun behov for en lille kalkmængde hvert- eller hvert andet år. Gødningen er desuden sammensat, så det har ekstra højt indhold af kalium, der sikrer græsset en god start og en høj sygdomsresistens. Produktet er nemt at sprede og sviner ikke. Kalk+Gødning fra Grønne Fingre udbringes så snart græsset er i vækst i det tidlige forår.
Med korrekt gødskning, en passende klippehøjde samt beskæring af træer og buske, der skygger for græsset, får plænen en god start, så den både bliver flot, slidstærk og klar til sommerens brug.
Kilde: grenaa bladet
grenaa bladet