Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Forårets plantemarkeder - et mekka for feinschmeckere

grenaa bladet: I Det jydske Haveselskabs regi afholdes i foråret en lang række plantemarkeder, hvor hovedsageligt dygtige haveamatører sælger sjældnere planter til gunstige priser. Alene på Djursland og i det øvrige Østjylland kommer antallet op på en halv snes stykker i perioden fra 1. maj til og med 5. juni. Og der er gratis adgang til dem alle.

Et af de største plantemarkeder finder sted lørdag den 8. maj fra kl. 10 til 14 på Gl. Estrup ved Auning. Markedspladsen er særdeles smukt placeret på en stor plæne med udsigt til slottet og den flotte bro over voldgraven. Der er tilmeldt over 35 plantehandlere, så der skulle være rig mulighed for at gå på jagt efter specialiteterne inden for de fleste slags haveplanter, f.eks. rhododendron og andre surbundsvækster samt alpine planter. På markedet vil der være mulighed for indmeldelse i Det jydske Haveselskab med en særlig forårsrabat.
Søndag den 9. maj fra kl. 10-13 afvikles plantemarked ved Botanisk Have i Århus. Det er ekstra spændende, fordi Botanisk Have - samtidig med andres tilbud på haveplanter - sælger egen overskydende produktion af mere eksotiske planter fra væksthusene.
Et andet stort plantemarked i Århus finder sted søndag den 16. maj fra kl. 10-13 på p-pladsen ved cykelbanen. Hertil er det flyttet fra p-pladsen ved Kvickly i Åbyhøj, hvor forholdene efterhånden blev for trange på grund af den store tilstrømning.
Ud over disse 3 store, arrangerer de lokale havekredse plantemarkeder i Odder, Randers, Auning, Hornslet, Skanderborg, Øster Tørslev, Kolind og Bjerringbro.
Tid og sted kan ses på internetadressen:
www.haveselskab.dk, og medlemmer af Det jydske Haveselskab finder oplysningerne i rubrikken »Det sker i Haveselskabet« i magasinet HAVEN.

Kilde: Af Bjarne Olsen, formand for Østdjurs Havekreds

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam