grenaa bladet: »Man har et standpunkt, indtil man ta’r et nyt«, sagde i sin tid statsminister Jens Otto Krag. Det blev han kritiseret stærkt for, fordi vælgerne mente, at det indikerede en zig-zag-kurs, som ikke var en toppolitiker værdig. I virkeligheden er det jo ganske logisk, at man som tiden gÃ¥r, høster flere erfaringer og fÃ¥r nye argumenter i en sag og derfor meget vel kan ændre mening.
Mange haveejere kan vist gøre Krags ord til deres - i hvert fald når det drejer sig om forholdet til haveplanten hosta. Og de nye »argumenter«, som har fået dem til at skifte standpunkt, er sikkert de hundredevis af nye sorter, der er dukket op. Havde man tidligere i haven en plet i skyggen, hvor der formentlig ikke ville gro andet, kunne man da godt allernådigst plante en hosta. Og som regel var det sorten med de store blanke græsgrønne blade, som i øvrigt kan minde lidt om stueplanten fredslilje. Denne skyggetilværelse - i bogstaveligste forstand - har imidlertid ændret sig radikalt inden for de seneste 10-15 år, idet hosta for mange haveejere nærmest er blevet et samlerobjekt.
Hosta, der stammer fra Østasien (herunder Japan) er en såkaldt bladplante, d.v.s. den dyrkes først og fremmest på grund af sine dekorative blade. Det er en staude, og i vinterhalvåret er den helt væk fra overfladen med kun den kraftige kødfulde rod gemt under jorden. De første skud viser sig først i april og maj, så et bed med hosta kan godt virke bart i det tidlige forår. Det kan man dog modvirke ved at placere forårets smukke løg (bl.a. påskeliljer, pinseliljer og tazetter) i »hullerne«. Når løgvæksterne - narcisserne - er afblomstret og stilkene og bladene visner ned over nogle uger, dækkes disse mindre pæne plantedele efterhånden af de nye hosta-blade.
Hostas blade kan være runde, ovale eller lancetformede, nogle er helt glatte, mens andre er rynkede eller med riller. Farvemæssigt findes de i alle mulige afskygninger: Ensfarvet grøn, gul eller blålig i forskellige nuancer, grøn med gul eller hvid kant eller midte samt grøn med blålig kant eller midte. Og størrelsen varierer fra blot en snes centimeter i højden til omkring 1 meter i både højde og omkreds. Personligt finder jeg nu også blomsterne, der nærmest er klokkeformede, særdeles smukke. De varierer i farve fra hvid eller flødefarvet til lavendel og andre lilla nuancer og sidder på lange stilke, der hæver sig elegant op over bladene og som regel ikke behøver opbinding. Hosta kræver en ikke for tør jord, og en placering i surbundsbedet eller ved kanten af et bassin - gerne omgivet af sten - passer den som regel fint og ser tilmed godt ud.
Efteråret i naturens kredsløb medfører hos hosta, at bladene farves helt gule og til sidst lægger sig hen ad jorden. En plante kan deles såvel forår som efterår, og det kan gøres, enten efter at man har gravet roden op, eller mens den er i jorden. I begge tilfælde kan man dog være forberedt på at skulle anvende et kraftigt redskab, f.eks. en spade eller mindre stiksav for at dele roden.
De fleste havecentre med et bredt plante-sortiment kan ofte præsentere op mod en halv snes forskellige sorter. Men går man som samler efter et virkeligt stort udvalg, er der muligheder rundt om i landet blandt dygtige haveamatører, der har specialiseret sig i netop denne plante, eller på Det jydske Haveselskabs mange plantemarkeder forår og efterår. Man kan også forsøge sig i udlandet, hvor f.eks. en avler i Braunschweig i Tyskland har et udvalg på omkring 400 forskellige. Og et lignende antal kan man få tilsendt fra en hosta-planteskole i Devon-området i Sydengland.
Hosta er som nævnt velegnet til at gro i skygge, hvor andre planter måske må give op. Den kan dog også sagtens trives i halvskygge og i sol. Ja, der er ligefrem varieteter, hvis bladfarver bliver smukkest, når de plantes i solen. Det gælder f.eks. sorten, der hedder June, og som den nævnte engelske planteskole i sit katalog kalder »The prettiest Hosta«. Men mon ikke de fleste fans af denne dejlige bladplante har en sort, som de kalder »den smukkeste hosta«?
Kilde: Bjarne Olsen, formand for Østdjurs Havekreds
grenaa bladet