Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Strukturdebat: Både gode og dårlige sider i oplæg

I nedenstÃ¥ende indlæg giver Røndes borgmester nogenlunde de samme meldinger i den lokale strukturdebat, som han kom ind pÃ¥ i sin tale ved 1. maj-mødet i GrenÃ¥ i lørdags. Han kan ikke lide regionsdelen af regeringens oplæg, mens den kommunale del passer som fod i hose til de 4 syddjurske kommuners ”giftetanker”, der som bekendt ikke giver plads til resten af Djursland. Han skriver:


”Omdrejningspunktet i regeringens udspil er de nye storregioner, der kun skal tage sig af sygehusene og ikke skal have skatteudskrivningsret.
I vores eget område forekommer en region fra Vesterhavet til Kattegat som en vanskabning. Vil fiskeren fra Hvide Sande føle sig repræsenteret af et regionsråd, der vil blive domineret af Århus- og østjyske politikere og formodentlig vil komme til at sidde i den gamle amtsgård i Højbjerg?
Hvordan vil man få folk til at stille op til valgene, og hvordan vil man få folk til at stemme til regionsrådene?
Der bør være en vestjysk region og en østjysk region, så befolkningen i regionerne kan føle samhørighed med deres region. Akkurat som det er afgørende for de nye kommuners succés, at de dannes, så deres indbyggere kan føle sig hjemme i dem.
De funktionstømte storregioner er det afgørende fejlgreb i udspillet. For det er også på dét grundlag, regeringen er nødt til at fordele de nuværende amters opgaver mellem stat og kommuner. Med et mere eller mindre uskønt resultat.
Selvfølgelig vil de nye større kommuner kunne klare de mange opgaver, regeringen har tiltænkt dem. Men det er jo ikke dét, det drejer sig om – det mÃ¥ dreje sig om at fÃ¥ ogaverne lagt pÃ¥ det mest hensigtsmæssige niveau og til størst mulig gavn for borgerne. Specielt de sociale opgaver og miljøopgaverne befinder sig bedst pÃ¥ et regionalt niveau. Den møjsommeligt opsparede ekspertise og erfaring med disse opgaver risikerer nu at spredes for alle vinde. Til skade for de allersvageste grupper i samfundet og til skade for natur og miljø.
Men der er også ting i udspillet, jeg hilser velkommen. Det er klogt at følge Strukturkommissionens anbefaling af kommuner på minimum 30.000 indbyggere (og underforstået maksimum på 50.000), som er dén grænse, hvor stordriftsfodelene bliver til stordriftsulemper. Det passer som hånd i handske til de fire Syddjurs-kommuner, der tilsammen tæller 40.000 indbyggere.
Dén kattelem, Indenrigsministeren har åbnet for helt at undgå sammenlægninger, kan være aktuel for de mindste ø-kommuner, men ikke for os. Når kommunerne skal have en række nye opgaver, giver det ikke mening at udlicitere og opbygge et nyt netværk af tværkommunale samarbejder for at kunne klare opgaverne. De mange nye opgaver lægger klart op til sammenlægninger som den eneste farbare vej for de allerfleste kommuner.
Jeg er helt indforstået med, at de større kommuner kan løfte flere opgaver end i dag. Jeg ser f.eks. frem til, at mange amtsveje bliver kommunale, f.eks. Rønde Hovedgade, for jeg forventer betydeligt større forståelse for vores projekt for renovering af Hovedgaden i en Syddjurs-kommune, end vi har mødt i amtet. Og helt klart er der masser af andre opgaver, kommunerne meningsfyldt kan overtage.
Grundlæggende ser jeg frem til, at et forlig med Socialdemokratiet vil føre til flere opgaver og skatteudskrivningsret til regionerne. SÃ¥ kan det ende med et ganske fornuftigt resultat.”
Skrevet af Rønde-borgmester Vilfred Friborg Hansen i Randers Amtsavis mandag d. 3. maj

Kilde: Randers Amtsavis

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam