Regeringens netop offentliggjorte oplæg til den fremtidige struktur har skabt mange rynkede pander rundt omkring. Således også i landsforeningen Skole og Samfund, hvorfra man bl.a. gør opmærksom på, at en yderligere demokratisering og en større rolle til skolebestyrelserne kunne være en god måde at sikre skolernes integritet i et samfund, der bliver mere og mere embedsmandsstyret:
”Skole og Samfund er optaget af at opretholde dét nære demokrati, der findes, hvor borgerne møder de kommunale servicetilbud i deres hverdag. Derfor giver vi i pjecen ”Nær demokratiet – med skolen i centrum” et bud pÃ¥, hvordan man med enkle midler kan styrke det nære demokrati.
En styrkelse af de enkelte skolebestyrelsers kompetence er en styrkelse af nærdemokratiet og af brugernes indflydelse på de kommunale serviceopgaver. Det vil forældrene gerne have, og det fremmer skolens mulighed for at løse sin opgave. Forældrene spiller nemlig en hovedrolle for kvaliteten af deres børns læring, og skolebestyrelsen er garanten for, at skolen er tilpasset miljøet i lokalområdet.
Skolebestyrelsen har ganske vist allerede i dag stor indflydelse – pÃ¥ papiret. Den kan pÃ¥virke skolens liv gennem vedtagelse af principper, gennem sit tilsyn med skolen og gennem budgettet.
Men i realiteten afhænger skolebestyrelsens
reelle kompetence af skolelederens velvilje. Dér, hvor skolelederen giver skolebestyrelsen plads, har den indflydelse. Men hvis skolelederen ikke vil, så er der ikke meget, skolebestyrelsens medlemmer kan gøre ved dét.
Dét er sikkert en del af baggrunden for, at under halvdelen af forældrene mener, skolebestyrelsen har passende mulighed for indflydelse.
Som led i kommunalreformen bør skolelederens rolle ændres, således at han fremover refererer til skolebestyrelsen. Det er så skolebestyrelsen, der er ansvarlig for skolens drift overfor kommunalbestyrelsen.
Til gengæld bør kommunalbestyrelsen holde sig til det overordnede niveau og ikke blande sig i den mere detaljerede styring af skolens drift. Bl.a. skal skolens budget udmeldes som én samlet sum til bestyrelsen.
Skolelederen bør uændret have ansvaret for den daglige drift og for alle konkrete beslutninger vedrørende enkeltelever, og lærerne skal ansættes ved skolen i stedet for ved kommunen. På den måde kan man sikre sig, at skolen kan tilpasse sig det lokale miljø i nærområdet.
Den nødvendige koordinering sikres gennem det fælles rådgivende forum, hvortil både kommunalbestyrelsen og de enkelte skolebestyrelser sender repræsentanter. Oprettelsen af et sådant forum bør derfor være obligatorisk i alle kommuner.
En reform vil nødvendigvis give embedsmændene mere magt og indflydelse. På bekostning af det lokale demokrati. Simpelt hen fordi et medlem af en kommunalbestyrelse i en stor kommune ikke kan have detaljeret kendskab til, hvad der foregår i de kommunale institutioner: daginstitutioner, skoler, plejehjem o.s.v. Kommunalbestyrelsens medlemmer må stole på de indberetninger og sagsfremstillinger, de får fra de kommunale embedsmænd, og træffe deres beslutninger på grundlag af disse.
Vi véd, at dét, der betyder allermest for forældrene, når de vælger skole til deres barn, er skolens geografiske placering. Danske forældre sætter som den altovervejende hovedregel deres barn i den lokale folkeskole.
Det må sikres, at forældrene efter kommunalreformen fortsat kan være trygge ved, at den lokale skoles tilbud passer til dét lokalområde, hvor skolen ligger. Det må sikres, at forældrene som beboere og borgere i lokalområdet har demokratisk indflydelse på skolens drift, for at den lokale indflydelse på skolen ikke skal blive væltet over ende af de magtfulde embedsmænd.
Vi må kort sagt gennemføre en kommunalreform, der på den ene side effektiviserer og strømliner de kommunale servicetilbud. Men som på den anden side sikrer borgerne demokratisk kontrol med de kommunale ydelser i skolen, daginstitutionen, ældresektoren o.s.v.
Det kan man sikre ved at give øget kompetence til brugerbestyrelserne i de kommunale institutioner – i skolens tilfælde til skolebestyrelsen.
NÃ¥r bestyrelsernes kompetence øges bliver nærdemokratiet styrket, man sikrer sig mod embedsmandsvælde, og først og fremmest fÃ¥r man en lokal skole, der fortsat passer til nærmiljøets behov.”
Skrevet af den lokale amtsformand for foreningen Skole og Samfund, Torben Brøndum fra Kolt, i Randers Amtsavis mandag d. 3. maj
Kilde: Randers Amtsavis
Rex