Det nye bibliotek i Ørum åbner på lørdag d. 8. maj i Ørum Aktiv Center
grenaa bladet: Efter tre ugers lukning er biblioteket i Ørum nu ved at være klar til at åbne for publikum igen. Lukkeperioden har været brugt til at flytte biblioteket fra den gamle adresse på Åbrovej til den nye i Ørum Aktiv Center. Åbnings-arrangementet er fastsat til lørdag den 8. maj.
Den officielle åbning af biblioteket i Ørum Aktiv Center bliver klaret af formanden for Børne- og Kulturudvalget i Nørre Djurs Kommune, Kaj Agerskov, hvorefter biblioteket vil være klar til brug. Bortset fra den almindelige biblioteksvirksomhed med udlån og aflevering af bøger, vil der på åbningsdagen være forskellige arrangementer, som gerne skulle medvirke til at gøre det til en festlig begivenhed.
Cirkus Big fra Århus giver således forestilling et par gange i løbet af dagen. Cirkus Big har mottoet: »Verdensholdning i underklasse - nej, underholdning i verdensklasse«, så der er noget at leve op til.
Til åbningen af biblioteket sender Cirkus Big også sin ballonklovn, som vil trylle, lave klovnerier og blæse de flotteste ballondyr til fornøjelse for børn og barnlige sjæle.
På åbningsdagen vil der også blive udstillet et udvalg af de vævede billeder med lokale motiver, som Annie Bang Sørensen med flere er ved at fremstille på Mosebrugscentret i Stenvad. De vævede billeder er blevet til efter inspiration fra fremstillingen af det store egnshistoriske tæppe, som i øjeblikket bliver vævet på Mosebrugscentret.
Der vil også blive budt på snacks, sodavand og vin til gæsterne på denne åbningsdag i Ørum Aktiv Center. Men først og sidst glæder personalet sig til at vise det nye bibliotek frem for borgerne, og for at så mange som muligt kan få mulighed for at aflægge det et besøg, er åbningstiden denne dag udvidet, så biblioteket er åbent fra kl. 10-16.
Idet det nye bibliotek i Ørum åbner på lørdag, er det samtidig begyndelsen på et helt nyt kapitel i den lokale bibliotekshistorie.
– I fremtiden vil biblioteket sÃ¥ledes være en del af et forhÃ¥bentligt inspirerende og dynamisk samarbejde med idrætslivet og foreningerne, som har en del af deres aktiviteter i Ørum Aktiv Center, siger lederen af Nr. Djurs Bibliotek, Lars Jørn Larsen.
I de første to år får biblioteket det lidt trangt i de midlertidige lokaler, som Ørum Aktiv Center har udlånt, men i løbet af 2006 er det planen, at der skal bygges helt nye lokaler til biblioteket i tilknytning til centret. Til den tid kommer biblioteket til at råde over cirka 400 m2 mod de cirka 200 m2, der er i de midlertidige lokaler.
– Men flytningen er jo ogsÃ¥ en afslutning pÃ¥ mange Ã¥rs biblioteksvirksomhed pÃ¥ Ã…brovej 44 i Ørum. Huset er jo bygget som skole omkring Ã¥r 1900, og som sÃ¥dan fungerede det, indtil den nye centralskole blev bygget oppe pÃ¥ bakken. I cirka 40 Ã¥r har man sÃ¥ledes kunnet lÃ¥ne bøger i huset, fortæller Lars Jørn Larsen.
I lange perioder har biblioteket delt lokaler med andre kommunale institutioner. SÃ¥ledes var huset i begyndelsen af 1960’erne bÃ¥de rÃ¥dhus for den nye storkommune, Nørre Djurs, og bibliotek for lokalomrÃ¥det. OgsÃ¥ ungdomsklubben har i en lang periode delt bygning med biblioteket.
– Der kommer stadig - nu midaldrende - lÃ¥nere pÃ¥ besøg, som kan huske alle de spændnede aktiviteter, de var med til i ungdomsklubbens lokaler pÃ¥ bibliotekets loft, siger Lars Jørn Larsen.
Selv om lokalerne efterhånden er blevet noget trange og utidssvarende, er det alligevel lidt vemodigt for personalet at skulle sige farvel til det gamle bibliotek med den perfekte beliggenhed mellem brugs og kirke. Der knytter sig mange gode minder til det gamle hus.
Kilde:
grenaa bladet