Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Royal udstilling med mange fine effekter kan ses på Djurslands Museum i Grenaa

grenaa bladet: Søndag den 2. maj åbnede Djurslands Museum sin på forhånd annoncerede royale udstilling i anledning af det forestående bryllup mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson.


Forskellige effekter fra udstillingen
Udstillingen har fået titlen »Store begivenheder i kongehuset«, og der er fundet mange fine ting frem fra gemmerne - både muséets egne gemmer, men også fra mange privat-personer, der har udlånt en række effekter til muséet i forbindelse med denne historiske, royale udstilling, som museumsmedarbejderen Ellen Larsen har stået for.

For ikke at sprede sig for voldsomt, har man nøjedes med at udstille effekter fra tidsperioden fra Christian den 10. og Dronning Alexandrine, og frem til vore dages kronprins Frederik, hans udkårne og hans familie i øvrigt.

Ellen Larsen kan fortælle, at muséet - på baggrund af omtale i blandt andet Grenaa Bladet - har fået rigtig mange henvendelser fra folk, der gerne har villet låne royale effekter ud til udstillingen. Naturligvis flest lokale, men faktisk har der henvendt sig en 5-6 personer fra Århus også i den forbindelse.
– Men her har vi først og fremmest prioriteret de lokale effekter, da vi jo skal levere tingene tilbage igen, siger Ellen Larsen, der ogsÃ¥ har haft Djurslands Møntforening og Grenaa og Omegns Frimærkeklub i sving i forbindelse med udstillingen.

De to lokale samler-foreninger er fælles om en udstilling i en stor montre, hvor møntforeningen fremviser jubilæumsmønter, der er lavet i forbindelse med de royale bryllupper og sølvbryllupper, mens frimærkeklubben viser royale frimærker, der dækker hele den førnævnte periode, og tilmed med originale fotos og tegninger af de kongelige fra hver tidsperiode. Herunder flere fotos, der har dannet baggrund for portrætterne på de udstillede frimærker.

En lille udstilling med bryllups-øl rÃ¥der udstillingen ogsÃ¥ over. Her er der udstillet den officielle bryllups-øl fra Margrethe og Henriks bryllup, fra Alexandra og Joachims og naturligvis ogsÃ¥ den bryllups-øl, »Crown«, der er lavet i forbindelse med Frederik og Mary’s bryllup. Endelig er der en specialbryg med Kongeskibet Dannebrog pÃ¥.

Og ellers finder man ting som royale platter, royale mønter, der er lavet om til smykker, gamle bøger og blade om de kongelige, gamle glansbilleder med de kongelige, en såkaldt smørdrittel, der er blevet brugt som syæske og som er udsmykket med det danske flag og Chr. den 10. kontrafej, finder man også på udstillingen, der også har noget så sjældent og sjovt som et forgyldt sygarniture og ske, der er lavet i forbindelse med Chr. den 10. regeringsjubilæum i 1937. Og kæmpe store buster af netop Chr. den 10. og Dronning Alexandrine, der er hentet ind på udstillingen fra muséets egne gemmer. Disse buster har oprindeligt fungeret som royal udstilling på byens fine hotel i gamle dage, Hotel Dagmar.

Og et hjemmelavet klokkestrengs-broderi i anledning af Margrethe’s og Henrik’s bryllup finder man sørme ogsÃ¥ pÃ¥ udstillingen. Her kan man faktisk finde Dronningens Oldenburgske og Glucksburgske aner adskillige generationer baglæns.

Udstillingen kan beses i muséets almindelige åbningstid maj måned ud.

Kilde:

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam