Tak til
 






  
05/05 2023

Børne & Kulturforvaltningens bestyrelsesmøde



Meddelelser ved formanden
Sagsfremstilling
Mødereferater - Børne- og Kulturudvalgets område
Sagsfremstilling:
Voldby skole - Bestyrelsesmøde den 19. februar og 27. april 2004
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - Fællesstyrelsesmøde den 13. april 2004
Nørre Djurs Musikskole - Bestyrelsesmøde den 31. marts 2004
Ungdomsskolen - Bestyrelsesmøde den 20. april 2004
Sct. Georgs Gårdens Børnehave - Bestyrelsesmøde den 29. marts 2004
Bønnerup Børnehave - Bestyrelsesmøde den 24. marts 2004

Kurser og konferencer
Sagsfremstilling:
Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter - opsigelse af lejemål.
Sagsfremstilling:
Bestyrelsen for Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter besluttede på bestyrelsesmødet den 11. marts 2004 at afvikle skolen.

Der har efterfølgende 27. april 2004 været afholdt et møde mellem bestyrelsen for Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter og direktionen om afvikling af skolen.

Bestyrelsen udtrykte ønske om, at lejemålet bliver opsagt pr. 30. juni 2004.

På mødet udtrykte direktionen forståelse for ønsket og ville anbefale tidspunktet for lejemålets ophør, idet man snarest ville iværksætte arbejdet med at finde anvendelse af bygningerne.

Der henvises til efterfølgende sag.

Det kan oplyses, at der i henhold til lejekontakten er et opsigelsesvarsel på 1 år til ophør pr. den 1. januar.

Forhold i forbindelse med ophør af Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter vil blive forelagt for kommunalbestyrelsen efter endelig boopgørelse.

Referat fra mødet mellem bestyrelsen for Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter og Nørre Djurs Kommune er vedlagt i sagen.

Forvaltningsdirektøren indstiller at lejemålet ophører pr. 30. juni 2004.

Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter - bygningernes anvendelse
Sagsfremstilling:
I forbindelse med, at Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter ophører med sin virksomhed forventes de lejede lokaler at blive disponible til andet formål fra 1. juli 2004.
Der henvises til foregående sag.

Stendysseskolen er interesseret i at flytte til Daghøjskolens lokaler. Dette begrundes med, at den nuværende placering ikke er hensigtsmæssig, da skolen driver sin virksomhed på 3 lokaliteter i Stenvad: Forvalterboligen, Stendyssevej 22, pavillonen ved tidligere Produktionsskole, Stendyssevej 16, og ejendommen på hjørnet af Stenvad Bygade og Ørumvej, Stenvad Bygade 29. Der forventes endvidere at skulle anvendes en del midler til vedligeholdelse af Forvalterboligen (Nyt tag), endvidere skal pavillonen have en ny bygningsskal.

Boligen Stenvad Bygade 29 er nyrenoveret og i god stand.

Stenvadcentret er interesseret i at overtage pavillonen til aktiveringsformål.

Bøvl (Djurslands Net m.v.) har henvendt sig og er interesseret i et lejemål umiddelbart i Daghøjskolens tidligere lokaler. Det undersøges om en leje af Stendysseskolens lokaler kunne være relevant.

Såfremt Stendysseskolen flytter til Daghøjskolens tidligere lokaler vil det være hensigtsmæssigt at Familieværkstedet flytter.

Familieværkstedet kan umiddelbart placeres i ejendommen Stenvad Bygade 29.

Ved en omrokering i bygningernes anvendelse vil der samlet set ikke ske driftsudvidelser i det almindelige bygningsdriftsbudget.

Dog forventes der at skulle anvendes ca. 50.000 kr. til bygningsmæssige ændringer (Opførelse af skillevægge, EDB-installationer) inden Stendysseskolen kan gøre brug af Daghøjskolens-/Familieværkstedets lokaler. Finansiering kan ske via hovedkonto 3.

Endvidere vil det være nødvendigt at renovere visse bygningsdele (tidligere bageri) herunder at indlægge varme og isætte nye vinduer. Der forsøges indarbejdet en driftsbevilling på 50.000 kr. årligt i en 4-årig periode til opgaven.

Ved salg/udleje af Forvalterboligen vil nettoprovenuet tilfalde de likvide midler.
(Ved salg af Forvalterboligen vil der skulle ske en udmatrikulering.)

Forvaltningsdirektøren indstiller

at Stendysseskolen overtager de lokaler som Daghøjskolen/Familieværkstedet tidligere rådede over.
at Familieværkstedet flytter til ejendommen Stenvad Bygade 29
at Forvalterboligen, Stendyssevej 22 sælges, alternativt udlejes.
at Pavillonen ved tidligere Produktionsskole overtages af Stenvadcentret.
at finansiering af de 50.000 kr. til bygningsmæssige ændringer kan ske inden for hovedkonto 3. Beløbet vil blive fundet ved kommende budgetopfølgning
at der i de kommende 4 budgetår (2005 – 2008) vil blive søgt indarbejdet et årligt beløb på 50.000 kr. til den mest nødvendige renovering af bygningerne.

Økonomirapport pr. 31. marts 2004
Sagsfremstilling:
Der foreligger økonomirapport pr. 31. marts 2004 for så vidt angår hovedkonto 3 samt dele af hovedkonto 5.

Økonomirapporten opgjort på bevillingsniveau er vedlagt sagen.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at økonomirapporten tages til efterretning.

Forslag til Lov om ændring af lov om social service m.v.
Sagsfremstilling:
Til orientering:
Der er fremsat lovforslag om ændring af Lov om social service m.v. Ændringsforslaget vedrører området Private leverandører af dagtilbud, frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænserne m.v. - “pengene følger barnet”-princippet).

Formålet med lovforslaget er blandt andet,

at forbedre mulighederne for private leverandører af daginstitutionstilbud således at forældrene får en bedre mulighed for at vælge mellem offentlige og private dagsinstitutioner.

at give forældre mulighed for at vælge klubtilbud m.v. på tværs af kommunegrænserne.

at private leverandører af pasningstilbud vil få det lettere ved at etablere og drive dagtilbud som privatinstitution med tilskud fra kommunen.

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre kommunale merudgifter på 11,8 mill. kr. i 2005 og årene frem, som kommunerne skal kompenseres for. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget er sendt til høring i KL. Indholdet af KL’s svarskrivelse fra 22. april 2004 kan kort og i uddrag beskrives således:

Den korte høringsfrist har ikke levnet tid til uddybende behandling af lovforslaget , og KL beder om foretræde for Folketingets Socialudvalg - blandt andet med den hensigt at udsætte gennemførelse af lovforslaget indtil det er bedre gennemarbejdet.

De forventede konsekvenser for den kommunale økonomi, som fremgår af lovforslaget, er efter KL’s overbevisning voldsomt undervurderet.

Kommunalbestyrelsen bør have adgang til at fastsætte en øvre grænse for det antal pladser, der skal drives som private dagtilbud, for at have et rimeligt grundlag for varetagelsen af den kommunale dagtilbudsordning.

Der vil være væsentlige administrative meropgaver forbundet med lovforslaget.

Lovforslaget vil have en række negative socialpolitiske konsekvenser

Læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsaftale
Sagsfremstilling:
Til orientering:

For skoleåret 2004/2005 er der mellem Danmarks Lærerforening, Kreds 134, og Nørre Djurs Kommune indgået “Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere”.

Aftalen er vedlagt sagen.

Faghæfter til undervisningen i folkeskolen
Sagsfremstilling:
Til orientering:

Som en følge af gennemførelsen af fornyelse af folkeskoleloven (trådte i kraft den 1. august 2003) er der igangsat arbejde med at formulere Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen.

Som et led i dette arbejde udgives der faghæfter for hvert enkelt fag. I april måned blev der fra Undervisningsministeriet sendt 15 faghæfter til: engelsk, kristendomskundskab, samfundsfag, idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab, natur/teknik, biologi, fysik/kemi, samt tysk og fransk.

Faghæfterne indeholder beskrivelse af slutmål, trinmål, vejledende læseplan og undervisningsvejledning for det enkelte fag.

Faghæfterne kan ses på forvaltningen.

Årsrapport for 2003 for Fonden Østergaard (opholdssted)
Sagsfremstilling:
Til orientering:

Direktionen og bestyrelsen for Opholdsstedet Østergaard har fremsendt årsrapport for 2003.

Af ledelsespåtegningen fremgår det, at
årsrappporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven
årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, fiansielle stilling samt resultat.

Af revisionspåtegningen fremgår denne konklusion:
Det er vor opfattelse af årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2003, samt resultat af fondens aktiviter for regnskabsåret 2003 i overensstemmelse med regnskabsloven.

Iagttagelse af sansemotorik hos 4-5 årige
Sagsfremstilling:
Til orientering:

Et pilotprojekt “Iagttagelse af sansemotorik hos 4-5 årige” er blevet gennemført med økonomisk støtte fra Nørre Djurs Kommune.

Idegruppen/projektgruppen har bestået af to pædagoger fra hver af 3 udvalgte børnehaver samt fysioterapeut fra Pædagogisk Psykoligisk Rådgivning. Herudover har der været holdt møder med sundhedsplejerskerne.

Formålet med projektet har været at få indhentet erfaring og viden om det er mere hensigtsmæssigt, at den forebyggende indsats vedrørende sansemotorik foregår i børnehaverne i stedet for som hidtil i børnhaveklasserne.

Rapporten er udleveret til relevante skoler/institutioner/fagpersoner, og er vedlagt sagen.

Kilde: Børne & Kulturforvaltningen

NørreDjurs Kommune


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam