Tak til
 






  
05/05 2023

Strukturdebat: Glad for udspillet

Regeringens udspil til reformen er lige vand på møllen hos en Venstre-politiker fra Langå, der skriver:


Jeg er virkelig begejstret for dét forslag, som regeringen har fremsat. Jeg var bange for, at man ville have været meget mere forsigtig. Det hér tegner godt.
Jeg havde frygtet en halv løsning, som man ligesom godt kunne lade ligge. Men hér er stregerne til en virkelig ændring, der har fremtiden i sig.

Forslaget er jo nok det nærmeste, man kan komme kun to led i den offentlige sektor.
Med forslaget sker der en virkelig decentralisering, når man ser på alle de opgaver, der flyttes fra amterne til kommunerne. Kommunerne bliver stedet, hvor borgerne éntydigt skal henvende sig, når de vil i kontakt med det offentlige system – og kun i meget få tilfælde vil det være nødvendigt at sige: ”Det er ikke mit bord – du skal henvende dig….”.

Nej, langt de fleste henvendelser skal løses i kommunerne. Det gælder også de opgaver, der går til staten, hvor frontbetjeningen vil ske i kommunens servicebutikker. Der vil forsvinde mange gråzoner ved denne struktur. Der er ingen tvivl om, hvem der skal løse opgaven, og hvem der skal betale – dét skal kommunen i langt de fleste tilfælde.

Det stiller naturligvis krav om større kommuner, når man økonomisk og fagligt skal være bæredygtige til at løse de mange nye opgaver. Forslagets minimumstal på 30.000 indbyggere mener jeg er for lavt – jeg tror, at mindst 50.000 indbyggere er mere passende, men dét skal lokale forhold naturligvis afgøre.

Den omtalte kattelem tror jeg, at man skal være forsigtig med. Muligheden for bindende aftaler med andre kommuner kan let blive som at tisse i bukserne. Det udsætter problemet, men det varmer kun kort. Endelig tror jeg heller ikke, at Christiansborg, når det kommer til stykket, vil godkende urealistisk små kommuner, men kun særtilfælde i udkantsområder.

Jeg finder også overlapsordningen med, at i kommuner, der skal sammenlægges, dér vælger man nyt byråd i 2005, og dette nye byråd forbereder etableringen af den nye kommune i 2006, mens de gamle byråd forlænges til og med 2006, hvor de er en slags forretningsministerium.

Jeg håber, at partierne kan finde sammen i et flertal omkring opgaverne og regionsdannelsen, helst inden sommerferien!
Så har kommunerne til udgangen af året til at finde sammen i de strukturer, som de har mest ”vi”-fornemmelse for.
Jeg håber naturligvis, at S vil være med, hvis de ikke er alt for ”berusede” af opinionsundersøgelser så de hellere vil melde pas og vente på næste folketingsvalg. Er dét tilfældet, håber jeg, at regeringen gennemfører reformen med dem, man kan blive enige med.

Kilde: Randers Amtsavis

/Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam