Grenaa Bladet:
Hemmed-Bønnerup Husmoderforening afholder sommerudflugt onsdag den 2. juni med afgang fra Bønneruphuset.
I år går turen til Randers, hvor man skal se Inge-Lise og Gunnar Larsens spændende fuchsia- og skulpturhave. I haven er der blandt andet stauder, liljer, rhododendron og stenbedsplanter, ca. 200 fuchia og 270 pelargonier.
En spændende udstilling af stenskulpturer samt et voliere med fugle. På den anden side af gaden bor Ketty og Aksel Job. Deres have er anlagt så pensionist-venligt som muligt. Der er flisegange overalt med masser af blomster i potter og ampler. Blomsterbede med skønne planter, lille græsplæne med vandparti, stor urtehave med husets favoritter.
Samtidig er der udstilling af Ketty’s smukke graverede krystalvaser med blomstermotiver. Der er mulighed for at drikke egen medbragt formiddagskaffe i haverne. Efter havevandringen går turen til Randers Storcenter, hvor der spises frokost i Restaurant Kon Tiki.
Derefter er der mulighed for lidt shopping i Randers Storcentret. Lidt senere går turen tilbage til Bønnerup Strand. Prisen for turen er excl. drikkevarer. Tilmelding til Allis Eliasen. Der kan max. være 51 deltagere på turen.
Kilde: Husmoderforeningen
Grenaa Bladet