Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Hvor er demokratiet?

I de seneste par dage har vi hørt en del til den interne debat i Socialdemokratiet, hvor EU-Parlamentsmedlem Torben Lund er blevet forsøgt sat på plads af sin partiformand, fordi han er kritisk over for dét udkast til ny EU-traktat, som partiet officielt støtter. Nu er den tilsyneladende også gal hos de radikale, og dét skrev en radikal EU-modstander følgende om i gårsdagens avis:

”Der har altid været højt til loftet i Det Radikale Venstre. Det følger af det grundlæggende menneskesyn, der sætter friheden til at mene noget forskelligt højt. Fordi der skabes dialog og udvikling i retning af en højere forståelse og solidaritet.
Derfor har der altid været plads til føderalister, EU-skeptikere og EU-modstandere i partiet. Derfor har tanken om en eksklusionsparagraf altid ligget meget fjernt.
Måske er det slut nu. På trods af, at et meget stort mindretal af medlemmerne ikke er tilhængere af Europas Forenede Stater, mener en stor del af hovedbestyrelsen, at mindretalsbeskyttelse og åben dialog om EU-spørgsmålet ikke længere skal på dagsordenen. På trods af Det Radikale Venstres værdigrundlag risikerer EU-modstandere måske efter næste landsmøde at blive smidt ud af vores eget parti. Hvis man formaster sig til at vise den brede modstand mod en europæisk statsdannelse ved at stille op på Junibevægelsens eller Folkebevægelsens liste, mener en del af partitoppen, at man ikke længere er kvalificeret til at deltage i arbejdet for et humanistisk, decentralt, social-liberalt samfund.
Dermed vil man bryde med næsten 100 års grundlæggende principper om at sikre den enkeltes frihed, muligheder og uafhængighed.”
Skrevet af EU-kandidat for Folkebevægelsen mod EU og medlem af Det Radikale Venstre, Ditte Staun fra Brabrand, i Århus Stiftstidende søndag d. 17. august

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam