Først på aftenen, ved 19U-tiden lørdag d. 15. maj, kom en ung mand kørende i sin bil ad Åsbjergvej i Fjellerup, da han pludselig blev ramt af et køretøj, der kom kørende ud fra grusvejen til Åsbjergvej nr. 17.
Denne bil forsvandt skyndsomst fra stedet, og da politiet ankom en halv time senere, fandt de efter nogen søgen i området bilen efterladt i skovtykningen lidt længere henne ad Åsbjergvej.
Det viste sig at være en vogn, der var meldt savnet i Grenå. Derimod er føreren (altså tyven) endnu ikke blevet fundet, så hvis du har set en rødlig Mazda 323 med reg.nr. SU 47 884 køre rundt i løbet af lørdagen i omegnen Fjellerup-Stenvad, vil landbetjenten i Glesborg (87 79 20 35) gerne høre nærmere om det.
Du kan naturligvis også kontakte Grenå Politi på tlf. 86 32 10 11.
Kilde: Grenaa Politi
/Rex