grenaa bladet: Suzuki har forstærket sit program med to nye modelvarianter, som skal være med til at sikre bilmærkets fortsatte succes her i Danmark. Her i 2004 er Suzuki blandt de 3-4 bedst sælgende bilmærker, og forhandlerne oplever en stadig stigende interesse for de økonomiske biler med det brede program.
Et program, der prismæssigt starter ved kr. 104.990 for benzinmesteren Alto, som i disse måneder topper salgslisterne i sin klasse. Og søndag den 16. maj var der så premiere på Wagon R med dieselmotor og en ny specialmodel i Grand Vitara-programmet. I Grenaa foregik det hos Bil-Center Grenaa på Fasanvej.
Den populære multibil Wagon R introduceres dermed for første gang med diesel-motor. Der er tale om en 1,25 l. motor med betegnelsen DDiS. der tilhører den nyeste generation af dieselmotorer med commonrail-teknologi, 16 ventiler og DOHC.
Motoren yder 69 HK ved 4.000 omdrejninger og har sit maksimale drejningsmoment på 170 Nm mellem 1.750 og 2.500 omdrejninger pr. minut. Brændstofforbruget ved blandet kørsel er på 19,2 km/l, hvilket udløser en halvårlig ejerafgift på kr. 1.610. Med en pris på kr. 164.990 er Wagon R DDiS en af de billigste dieselbiler med fem døre i Danmark.
Med sin utrolige rummelighed, høje siddeposition og lange udstyrsliste, der blandt andet indeholder fire airbags, ABS-bremser med EBD, el-betjente sideruder/spejle og fjernbetjent centrallås, forventer Suzuki at øge salget af Wagon R-modellen. En model, der med 1,3 VVT benzinmotor med 94 HK i øvrigt starter med priser fra kr. 134.990.
De attraktive priser fra kr. 126.990 excl. moms, 4x4 pÃ¥ alle modeller og det brede modelprogram er de væsentligste Ã¥rsager til Grand Vitara’s utrolige popularitet i Danmark.
Og nu er Suzuki klar med en ny specialmodel af varevognsudgaven med 109 HK dieselmotor og navnet TD Active Van. En model, der nok skal blive godt modtaget af kunderne, da den indeholder lækkert udstyr som fx. læderindtræk, læderrat, fuldautomatisk klimaanlæg, tågelygter, tagspoiler, fjernbetjent centrallås, varme i sæderne og to-farvet instrumentbord med træpaneler.
Især fordi prisen på kr. 159.990 excl. moms svarer til en merpris på kun kr. 13.000 i forhold til den normale diesel-model. Og naturligvis er firehjulstræk med reduktionsgear standard, ligesom el-betjente sideruder, el-spejle med varme, dobbelt airbag og ABS med EBD.
Alt i alt en totalpakke, der er mere end svær at finde andre steder end hos Suzuki, der har sat sig tungt på 4x4-markedet i Danmark.
Kilde: //
grenaa bladet