Grenaa Bladet:
Den 58-årige Ingolf Olsen kunne fredag den 21. maj holde 40 års jubilæum som medlem af Grenaa Roklub. Det blev markeret ved en reception i roklubbens lokaler på Grenaa Fiskerihavn.
Ingolf Olsen meldte sig ind i roklubben i 1964 - som 18-årig - og som så meget andet her i livet skete det sådan lidt ved en tilfældighed. Han havde gået forbi klublokalerne nogle gange, og havde leget lidt med tanken om at melde sig ind i klubben. Og hvorfor egentlig ikke, sagde han til sig selv.
Som sagt så gjort, og her 40 år senere kan han gøre en foreløbig status over en lang periode som aktiv roer, som han ikke villet have været foruden. Ganske vist havde han en periode på 14 måneder Grønland som soldat, hvor det selvsagt ikke blev til meget roning, men medlemsskabet i roklubben blev opretholdt. Så jubilæet er regulært nok.
– Og jeg er jo en vårhare på kun 58 år, så jeg kan jo nå at holde både 50 og 60 års jubilæum, siger Ingolf Olsen, der således ikke har tænkt sig at melde sig ud af klubben foreløbigt.
– Grenaa Roklub har altid fyldt meget i mit liv. Det har i nu 40 år været, og er fortsat, en stor del af mit liv, som jeg på ingen måde har lyst til at give slip på.
Det var også noget af det første jeg sagde til min kone, da vores forhold var helt nyt: Onsdag aften er hellig for mig, for der skal jeg i roklubben. Det gik hun heldigvis ind på, fortæller Ingolf Olsen.
Men hvorfor egentlig rosporten?
– Der er utroligt dejligt ude på vandet. Man kan se langt omkring, uden at der er noget som helst, der står i vejen. Og så spiller det sociale samvær i klubben en meget stor rolle, beretter han.
Ingolf Olsen roer hovedsageligt bredbåde, og har flere gange været på langtur i sådan én. Det vil sige med telt og kogegrej med videre pakket ned i båden. På den måde har han været med til at ro Sjælland rundt, ro fra Lemvig til Grenaa og rundt i den stockholmske skærgård blandt andet. Alt sammen noget der har givet gode kammeratskaber og masser af fantastiske naturoplevelser.
Er der sket noget med rosporten og klubben i den periode?
– Der er naturligvis sket mangt og meget. Da jeg startede i 1964 måtte man således ikke ro blandet. Det vil sige, dem der hev i årerne skulle være af samme køn. Styrmanden måtte imidlertid godt være af andet køn end dem der roede!? Og så stod der i vores love, at kvinderne skulle bære elastik i deres bukseben!! Og det er ikke engang løgn, skraldgriner Ingolf Olsen.
Med en lidt mere alvorlig mine kan han dog konstatere, at rosporten har problemer med at rekruttere unge.
– Det er en tendens, man ser i hele landet - ikke kun her i Grenaa. De andre sportsgrene snupper stort set dem alle sammen, fordi de ikke har aldersgrænse på 12 år som vi har. Det er vi desværre nødt til at overholde for at de skal kunne tumle de bådstørrelser, vi har i klubben. Til gengæld synes jeg, at tilgangen af lidt ældre folk, er stigende. Når man bliver for gammel til boldsport, og man ikke har lyst til at spille golf, så er roning en fantastisk ting at dyrke som senior. Masser af motion giver det, og så får man et godt kammeratskab i tilgift, siger han.
Ingolf Olsen har også været formand i roklubben i en periode - 5 år og 3 måneder for at være helt nøjagtig. Han gik af i 1992. Fingeraftryk i den forbindelse?
– Hmmm - kraner i loftet til at løfte bådene op og ned med, og så det, at vi gik fra at ha’ de tunge både stablet i tre i stedet for to etager. Plus det grej vi bruger til at bugsere bådene ned til vandet og tilbage til klubhuset igen. Før i tiden skulle vi jo løfte de store, tunge både selv, beretter han.
To udvalgsposter sidder han dog stadig »tungt« på. Han er formand for det udvalg, der forestår instruktion inriggere og han er også formand for vinterbadningen i roklubben. Cirka 25 personer hopper på den led i havnen en gang om ugen fra oktober til april. Brrrr...
– Det er dejligt. Jeg kan virkelig anbefale det. Men man skal ikke gøre det, hvis man slæber rundt på nogle alvorlige skavanker, siger han.
Andre interesser?
– Ja, jeg har jo været medlem af Grenaa Amatørteater i 20 år efterhånden, og det er også en fritidsinteresse, som jeg er utrolig glad for. Og så interesserer jeg mig også for stjernehimlen - inklusive begrebet ufo’er, slutter Ingolf Olsen, der ikke skal på langtursroning i år.
Til gengæld skal han ud og cykle langt med fruen med hvem han deler hus, bord, seng og to børn, der dog er fløjet fra reden.
Kilde: Grenaa Bladet
//