Lørdag den 22. maj om eftermiddagen udbrød der brand i motorrummet på en VW kassevogn, der kørte på Vibæk Strandvej i Ebeltoft.
Det var ejeren af bilen, der sad bag rattet, og han forlod selvsagt skyndsomt køretøjet, hvorefter Ebeltoft Brandvæsen måtte klare ærterne.
Det lykkedes da også brandfolkene at nedkæmpe branden, men den nåede at anrette betydelige skader på køretøjet. En utæt benzinslange i motorrummet anses for at være årsag til branden.
Kilde: Grenaa Bladet
//