Her i sommerhalvåret kan »langhårede« hække faktisk godt udgøre et trafikalt problem.
De kan faktisk godt genere udsynet for trafikanter, der skal svinge ud fra en indkørsel, et vejkryds eller udfaldsveje i det hele taget. Grenaa Politi har i år fået lidt flere henvendelser end normalt om dette problem, og derfor går man nu ud med en melding til alle hæk-ejere om at sørge for at få disse generende hække klippet forsvarligt ned og ind, så de ikke udgør en risiko for trafikken.
Hvis man får en henstilling fra politiet om at få det gjort - og så ikke gør det - så vil politiet sørge for at det bliver gjort - på hæk-ejerens regning skulle vi hilse og sige!
Kilde: Grenaa Bladet
//