Vi har indtil videre holdt os uden for debatten op til det kommende valg til EU-parlamentet hér på Net-avisen. Dén prioritering kan naturligvis diskuteres, så derfor har vi alligevel valgt at bringe følgende indlæg, der er stærkt kritisk over for valget i det hele taget, og samtidig lægger op til debat om det næste valg, nemlig folkeafstemningen om EU-forfatningen. Det gør en dame fra Randers sig nogle kloge tanker om:
”Så er vi igen på vej til et valg af dén slags, hvor man nærmest synes, man er lidt til grin ved at deltage, men alligevel kan føle en vis forpligtelse ved at prøve at få et par lidt kritiske observatører ind i systemet.
Der skal vælges 792 medlemmer til Europaparlamentet. De 14 i Danmark. Det er ca. 1,8%. Det ville være under spærregrænsen, hvis det var et dansk folketingsvalg. Så ”ih, hvor vi gungrer”, sagde musen til elefanten, da de sammen gik over en bro.
Jamen, sådan skal man slet ikke tænke, siger de så. De 14 danskere vil gå ind i de respektive politiske grupperinger i parlamentet, og det er ikke meningen, de skal stemme dansk, heller ikke selv om det havde kunnet nytte noget. Tværtimod, kan man næsten sige. Ganske vist har de ”politiske grupperinger” i parlamentet formodentlig omtrent lige så forskellige programmer indbyrdes, alt efter hvilke lande medlemmerne kommer fra, som de har i forhold til de andre grupperinger. Men det spiller nu ingen rolle.
Bevares, parlamentet har da en vis indflydelse på nogle ting, men i hovedsagen er det Kommissionen og diverse andre embedsmænd, der bestemmer.
Der er også ministerrådene, hvor de enkelte landes fagministre sættes sammen og kan beslutte ting med kvalificeret flertal. Som nu for nylig, hvor de skulle tage stilling til, om génsplejset majs skulle tillades. Hér var der i ministerrådet seks, der stemte for, seks der stemte imod, tre der undlod at stemme, altså ikke noget kvalificeret flertal. Så dikterede kommissionen, at majsen skulle accepteres. Også i de lande, der stemte imod. Ellers er der dømt ”teknisk handelshindring”. Det er der også, hvis vi ikke vil have gift i vores madvarer og kosmetik eller vitaminer i usundt slik.
På den anden side er det godt nok en skrækkelig tanke, hvis dét parlament reelt skulle få ret meget at sige over vores tilværelser. Tænk, hvis irske og polske katolikker og måske snart tyrkiske muslimer i kraft af deres antal skulle få en væsentlig indflydelse på f.eks.
vores abortlovgivning, skilsmisselovgivning og andre personlige frihedsrettigheder. Man kan virkelig være betænkelig ved at ønske parlamentarisme i EU. For hele konstruktionen virker så forkvaklet.
Uanset hvad – så er det betydeligt mere vigtigt at være klar med sin stemme, når Kommissionens forslag til en ny forfatning/grundlov for os alle sammen ret snart skal til afstemning. Der er sære ting i vente.
Efter forslaget vil det blive sidste gang, der bliver folkeafsteminger. For fremtiden besluttes ændringer af EU selv – det svarer vel nærmest til, at en dansk regering kunne ændre vores grundlov uden at spørge befolkningen.
Forslaget giver også EU beføjelser til at indgå handelsaftaler på medlemslandenes vegne om tjenesteydelser, f.eks. uddannelse, sundhedstjenester, vandforsyning og afløb, social service og ydelser på kulturområdet.
Et foreslået direktiv om serviceydelser siger, at løn- og arbejdsvilkår skal følge reglerne i den pågældende virksomheds hjemland og ikke reglerne i dét land, hvor arbejdet udføres. Altså at f.eks. litauiske, polske eller slovakiske rengøringsfolk udstationeret af deres arbejdsgiver til arbejde i Danmark kan nøjes med litauisk, polsk eller slovakisk løn, arbejdstid, feriebestemmelser o.s.v. Det er ikke nogen rar konkurrence for den danske arbejdskraft at komme ud for, og hvis forfatningen vedtages med dét forslag inkluderet, kunne forholdene på arbejdsmarkedet hér i landet godt blive skruet adskillige år tilbage. Ligesom velfærden. F.eks. til gennemsnittet i de nye medlemslande. Man kan ikke se bort fra, at det måske er ét af formålene.
Og heller ikke se bort fra den næsten uundgåelige risiko for ubehagelige sammenstød mellem udenlandske og danske kolleger, når løntrykkeri bliver en helt normal foreteelse.
Der er også forslag om, at der ikke længere skal vælges en kommissær for hvert enkelt land. Til gengæld går Foghs personlige ambitioner ud på at få jobbet som formand, når Prodi skal gå af. Ved dygtigt og veltilrettelagt forarbejde er han blevet foreslået af krigskammeraten Blair, kan regne med backup bag kulisserne fra sin anden krigskammerat Bush (hvis
han da kan blive siddende på sin post) – og formentlig også få støtte fra regeringerne i de nye medlemslande, han gjorde sig så populær hos ved topmødet.
Men dén tid, dén…..(?) Foreløbig er det altså kun en slags parlamentsvalg, det drejer sig om.”
Skrevet af fhv. lægesekretær Inger Laier fra Randers i Randers Amtsavis fredag d. 4. juni
Kilde: Randers Amtsavis
Rex
05/05 2023
