Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

*»ATP-turen« kom forbi Grenaa

3,3 millioner danskere har en personlig konto i den Særlige Pensionsopsparing (SP). Men 97 pct. af befolkningen ved ikke, at de fra 1. januar 2005 selv kan bestemme, hvem der skal forvalte pengene.



ATP gennemfører lige nu informationskampagnen »ATP-turen«, der i bus kører rundt i landet for at fortælle danskerne om de nye regler for SP. Den 2. juni besøgte ATP-turens bus Torvet ved Grenaa Turistbureau.

En undersøgelse foretaget for ATP af AC Nielsen AIM viser, at 97 pct. af borgerne i Århus Amt ikke ved, at man fra 1. januar 2005 selv kan bestemme, hvem der skal forvalte ens penge i den Særlige Pensionsopsparing (SP). Dermed følger Århus Amt gennemsnittet på landsplan, hvor der også er 97 pct. af befolkningen, der ikke kender til de nye regler. Det på trods af, at mere end 3 millioner danskere hver måned indtil 2004 har indbetalt 1 pct. i SP via deres løn. Pengene er gået ind på en personlig konto hos ATP, der i dag forvalter SP.

I ATP-turens bus kunne Grenaa-borgerne få svar på deres spørgsmål om ATP og SP, og der var ATP-medarbejdere til stede, som kunne give borgerne et overblik over deres personlige pensionsforhold i ATP.
– Tallene fra undersøgelsen viser tydeligt, at der ligger en stor opgave i at informere befolkningen om det frie valg i SP og de regler, der træder i kraft den 1. januar 2005. Samtidig ønsker vi med ATP-turen at styrke borgernes generelle viden om pension, siger Thor Kleif, underdirektør i ATP. Han understreger samtidig, at ATP opfatter den frie konkurrence positivt.
– Vi ser frem til at imødekomme de nye krav, som en liberalisering nødvendigvis medfører. ATP-turen kan være med til øge kendskabet til det frie valg, og hvilke muligheder det giver for den enkelte borger, siger Thor Kleif.

ATP har inviteret borgmestrene i de 18 udvalgte byer til at komme med deres bud på, hvad en god pensionisttilværelse er for borgerne i deres kommune. Ved afslutningen af ATP-turen samles alle indlæg i en bog som et tidsbillede på livet som pensionist anno 2004. I Grenaa var det naturligvis borgmester Gert Schou, der kiggede forbi i den anledning.

ATP-turen kan følges på www.atp.dk, hvor man bl.a. kan læse mere om det frie valg, se hvilke byer ATP-turen besøger og læse daglige reportager fra ATP-turen rundt i landet.

ATP gennemfører lige nu en informationskampagne under overskriften ATP-turen. Onsdag i sidste uge gæstede kampagnebussen Grenaa, hvor blandt andre kommunens borgmester Gert Schou kiggede forbi.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam