MIDTDJURS - Borgmester Kim Dalgaard Poulsen (V) kunne forud for sidste uges kommunalbestyrelsesmøde overrække præmierne til de to udtrukne vindere af Midtdjurs Kommunes lille elektroniske kommunalstrukturspøg, hvor alle Midtdjurs borgere på kommunens hjemmeside kunne give deres besyv med om de bedste kommunale partnere på Djursland set med Midtdjurs øjne, når kommunalreformen bliver til virkelighed. Alle, der deltog i afstemningen, deltog samtidig i konkurrencen om at vinde et årskort til henholdsvis Skandinavisk Dyrepark og Djurs Sommerland.
De to heldige, Lis Vand (tv), 58, Sivested og Didde Kabel Sørensen (th), 27, Brunmose, er enige om, at den bedste løsning hedder en stor kommune på Djursland for at undgå en opsplitning i fattige og rige kommuner.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex