ERHVERVSLIV - Et nyt nummer af erhvervsmagasinet Erhvervs-Nyt Djursland ligger klar til udgivelse i denne uge.
Af Lars Norman Thomsen, redaktør
Novopan Træindustri A/S, som siden 1950 har produceret spånplader, har oplevet nogle økonomisk magre og omkostningstunge år. Men nu er der lys forude, lover Novopans direktør Henning Jensen (th). Her sammen med driftsleder Carl Henrik Behrens.
Erhvervs-Nyt Djursland fortæller nyheder om erhvervslivet i de otte Djurslands kommuner.
I dette nummer kan man bl.a. læse en historie om, hvordan Novopan i Pindstrup har arbejdet på at vende de senere års underskud på bundlinien til det modsatte. Virksomhedens direktør, Henning Jensen, ser frem til at kunne præsentere et overskud i dette regnskabsår.
Læserne får også serveret en historie om Østjydsk CAD-CAM A/S i Allingåbro, der tilbyder kurser i CAD-CAM programmering og håndtering af CNC maskiner til produktionsvirksomheder i hele Danmark og Norge. Desuden bliver der fulgt op på de umiddelbare resultater af efterårets Djursland på X & tværs.
Erhvervs-Nyt udgives i et samarbejde mellem reklamebureauet Mercatus Reklamebureau A/S i Grenaa, Grefta Tryk A/S i samme by og Lokalaviserne i Hornslet.
Erhvervsmagasinet udkommer 10 gange årligt i et oplag på 2.800. Alle postregistrerede firmaer, forretninger og kontorer på Djursland modtager Erhvervs-Nyt Djursland.
Alle kan få tilsendt magasinet direkte til privatadressen mod at betale 250 kr. årligt i abonnement. Bestilling sker til telefonisk til Mercatus eller via mailadressen:
abonnement@erhvervsnytdjursland.dk
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex