MIDTDJURS - Den lokale kunstner Leif Eggert Kristoffersen forventer, at han kan præsentere sit bud på et portræt af tidligere borgmester Hans Chr. Baltzer umiddelbart efter sommerferien.
Leif Eggert Kristoffersen, der ikke medtager mellemnavnet, når han optræder i politisk sammenhæng i kommunalbestyrelsen for Socialdemokraterne, havde i første omgang håbet at være færdig med udgangen af april, men opgaven med at få den tidligere borgmester og partikollega overført til et lærred er en hårdere proces end ventet.
Leif Eggert Kristoffersen har kun en gang tidligere beskæftiget sig med en lignende opgave. Normalt er det helt andre penselstrøg, som han benytter sig af i sin kunst.
Portrætopgaven er en bestillingsopgave. Et flertal i kommunalbestyrelsen har besluttet at borgmestre skal portrætteres, når deres embedsperiode er afsluttet.
Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 8. juni
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex