En fremtrædende fagforeningsformand fra Randers giver sin skrappe vurdering af de hårde konsekvenser af regeringens finanspolitik. Indlægget er møntet på Randers, men da besparelser i kommunerne strammer mange steder, har vi valgt at bringe det hér:
”Randers Kommune skal spare 75 mill. kr., hvis budgettet skal balancere. Udmeldingen er, at denne voldsomme bét først og fremmest skyldes, at udgifterne på de lovbundne områder er steget. Bl.a. får vi oplyst, at kontanthjælpen er steget i forhold til budgettet, hvor man forudså et fald af borgere, der har brug for kontanthjælp.
I Randers Amtsavis d. 9. august får læserne oplyst, at dette kan skyldes, at unge mennesker især fravælger A-kassen og dermed ender på kontanthjælp.
Det har altid været sådan, at alle valg hér i livet har en konsekvens. Konsekvenser kan både være positive og negative, hvad enten det drejer sig om personlige eller politiske valg.
For nuværende har vi en demokratisk valgt regering, der tager beslutninger ud fra en liberal og borgerlig grundholdning.
I den liberale og borgerlige verden er fagbevægelsen et onde, som kun lægger snærende bånd på det enkelte individs frie valg. Og frit valg er kodeordet. Frit valg til at vælge på alle hylder, uanset hvor uigennemskueligt det bliver for den enkelte. Det smarte er nemlig, at den enkelte får frit valg på alle hylder og selv må tage konsekvensen af valget. Også selv om det ender med, at valgene er så uigennemskuelige, at valget bliver et fravalg.
Frit-valgs-tanken har resulteret i, at der oprettes flere A-kasser, så den enkelte kan bevæge sig frit omkring mellem hylderne. Hvis det bliver for uoverskueligt, er det frit for den enkelte at gå igen uden at blive forsikret.
Når regeringen har taget dette initiativ, skyldes det helt sikkert frit-valgs-trangen, og lige netop hér mente de at have muligheden for at slå to fluer med ét smæk. Nemlig at få flere til at fravælge de A-kasser, som den etablerede fagbevægelse har administreret for staten i årtier og har gjort godt.
I SiD har vi altid gjort os umage for at agitere for medlemskab af arbejdsløshedskassen og anbefalet medlemmerne at forsikre sig imod arbejdsløshed.
For nuværende er vi oppe imod en regering, der gør, hvad de kan for at udvide markedet og dermed medvirker til, at unge mennesker fravælger A-kassen, da det er blevet mere uigennemskueligt.
Samtidig kan det være tillokkende at spare pengene til forsikringen. Resultatet af frit-valgs-idéen bliver, at hverken forældre eller fagforening tillader sig at blande sig i, hvor vidt det unge menneske indmelder sig i en forsikringsordning, eller om præmien bliver betalt til tiden.
Hvem får egentlig noget ud af dette frie valg på alle hylder?
De, der fravælger arbejdsløshedskassen, må ved ledighed acceptere at blive økonomisk styret af det offentlige.
Kommunen skal udbetale noget mere i kontanthjælp, hvilket resulterer i besparelser på andre områder eller en skattestigning.
75 mill. kr. skal findes alene for at få budgettet til at hænge sammen, og så må vi være klare over, at vi godt kan pakke ønskesedlen væk.
En væsentlig årsag til denne situation er en konsekvens af regeringens politik, og den er ikke ny. Den bliver bare pakket ind i noget glitret velfærdspapir, når den skal fremvises på TV eller forud for et valg.
De eneste, der får noget ud af frit valg på alle hylder, er de, der tror på, at liberal borgerlig politik er vejen frem. Altså et fremtidigt samfund, hvor alle, der har råd, skal kunne vælge frit. De andre (det er selvfølgelig ikke én selv) må tage konsekvensen af deres valg/fravalg, uagtet at de ikke har råd til et reelt valg.
Det reelle indhold af den glitrede velfærdspakke er ved at komme til syne i forbindelse med den kommende finanslov.
Beskæftigelsesministeren vil fjerne 300 mill. kr. på kontoen for aktivering af ledige.
Dermed er det tredje år i træk, at VK-regeringen finder en del af det kommende års besparelser på den aktive arbejdsmarkedspolitik.
2002 bød på besparelser på op imod 1,5 milliarder kroner. I år er summen 300 mill. – samme beløb som Claus Hjort Frederiksen (V) vil finde til næste år.
Regeringen vil spare så meget på dagpengeområdet, at det ikke kan undgå at gå ud over specialarbejdere.
Regeringen vil spare 800 mill. til næste år – stigende til 1,2 milliarder. Det svarer til ca. 5% af udbetalingerne – vel at mærke uden at røre ved satserne. Hvordan pengene så skal findes, er endnu ikke udmøntet konkret.
Hvis der bliver flertal for denne politik, er konsekvensen en endnu større arbejdsløshed og lavere indtægt til ledige.
En konsekvens, som politikerne i Randers Kommune bør have in mente, når et nyt budget skal vedtages. Ellers er det måske 100 mill. kr., der skal findes i besparelser til næste år.”
Skrevet af SiD-Industri-formand Ellen Petersen fra Randers Amtsavis torsdag d. 28. august
Kilde:
Rex
05/05 2023
