Det er med stor beklagelse, at Danmarks-Samfundets Grenaa Kreds må meddele, at der i Grenaa ikke mere fremover vil være aktiviteter i form af salg af de små Valdemarsflag og festligholdelse af Valdemarsdagen den 15. juni - Dannebrogs fødselsdag - med faneoptog gennem byen til Baunhøj.
Grenaa Kredsen har besluttet at opløse sig selv, da det ikke har været muligt at finde afløsere.
– Det er desværre en tendens, som er set flere steder i landet, blandt andet i Århus og Randers. Vi vil hermed sige mange tak til vore trofaste sælgere, købere og sponsorer for den gode støtte og samarbejde, vi har haft i de forløbne år, siger Kirsten Marker fra DS Grenaa Kredsen.
Har man ønsker om at købe de små Valdemarsflag, eller på anden måde ønsker at have kontakt til Danmarks-Samfundet, kan dette ske via hjemmeside-adressen
www.danmarks-samfundet.dk
Kilde: Grenaa Bladet
Rex