Nærdemokratiet
KLUMME - Det er altså ikke så farverigt som tidligere. Tidligere havde alle en mening at komme frem med. Meningsudvekslinger er sjældne i dag, hvor stenansigterne er i flertal.
Af Bent Møller Pedersen
Der er megen snak om demokratiets fremtid i de nye storkommuner og regioner. Forsvinder nærdemokratiet? Får vi for langt til ”de bestemmende”? Ved et kommende byråd i en storkommune, hvad der foregår ude i yderdistrikterne? Sådan stilles spørgsmålene mand og mand imellem. Og jo – man kan være lidt bange for, at nærdemokratiet forsvinder. Jo længere væk de bestemmende er, jo mindre interesse er der nok for at deltage i den demokratiske proces. Er det dét, vi fik at se ved det EU-valget!
Nærdemokratiet i dag
Jeg indrømmer med det samme, at jeg ikke kender meget til de demokratiske spilleregler i en lille kommunes byråd. For mange år siden fulgte jeg som tilskuer næsten alle byrådsmøder. Da ”tog man på hinanden” og kunne ofte skændes ret så voldsomt i byrådssalen. Alle havde en mening at komme frem med. Ofte nåede man frem til en beslutning, som tilhørere og grupper i lokalsamfundet ikke var enige i. Der blev lavet aftaler på toilettet og andre steder. Men alle kom frem med sin mening og forsøgte at overbevise de andre. Man vidste, hvor de forskellige medlemmer stod.
Og det er vel demokrati!
Forleden aften var jeg atter til byrådsmøde. Og det var helt anderledes. Som tilskuer virker det, som om det hele er aftalt før mødet. Det er lige før man kunne finde på at tænke, at det måske kunne være aftalt spil!
Det var en aften med mange tilhørere, og vi forstår måske ikke det hele, når en udvalgsformand fremlægger udvalgets holdning, og alle derefter godkender ét eller andet, som nok er rigtigt. Men som tilhører får man kun udvalgsformandens udlægning. Hvad andre medlemmer har tænkt og sagt, hører vi ikke. Kan man forestille sig, at enkelte er blevet ”trynet”. Kan man forestille sig, at der er lavet aftaler på tværs af grupperinger. Som tilhører får man kun beslutningerne, men ikke begrundelser for netop den beslutning og slet ikke de enkeltes holdning. Men sådan er altså nærdemokratiet. Flertallet bestemmer.
Og man godkender rask væk, selv om man måske ikke kan svare på de økonomiske konsekvenser af en beslutning – eller også har vi tilhørere blot ikke den nødvendige viden.
Stenansigterne
Hvor der for år siden var voldsomme meningsudvekslinger, sidder man denne aften med stenansigter og lader en ordfører svare på gruppens vegne. Man kan så håbe, at gruppen virkelig har været enige! Men spændende er det ikke for tilskuerne. Vi kan ikke finde ud af, hvem der har hvilke holdninger.
Ja, selv spørgsmål fra borgerne i spørgetiden får enten ikke et svar eller blot nogle overbærende smil. Direkte spørgsmål fra byrådsmedlemmer besvares heller ikke.
Der er en bibliotekssag, som har været til diskussion gennem mange år. Nogen er for – andre er for noget andet. Enkelte skifter næsten mening i løbet af 10 minutter, og ud kommer et forslag som skal arbejdes videre med.
Der er noget om E-klassen. Men ingen svarer på spørgsmål om økonomien i det.
Så væltes en sodavand, og den konstituerede kommunaldirektør løber efter servietter. Så sendes én af kommunens ansatte af sted efter et stykke papir. Så er der en tilhører, der kommer for sent. Så er der en tilhører, der skal ud at ringe i mobil. Så er der en enkelt, som skal på toilet.
Jo, der sker hele tiden noget.
Et byrådsmedlem fremlægger en sag vedr. ledelsesmuligheder på Kolind Centralskole, men det medfører heller ikke rigtigt nogen diskussion. Ret hurtigt går man til afstemning, og alle er enige mod den ene.
Under den sidste afstemning rejser en tilhører sig, klasker dagsordenen i gulvet og siger: ” Nu vil jeg ikke høre mere!” og udvandrer. Det var nok den eneste følelsesudladning den aften. Andre følger efter. En lettere chokeret og frustreret tilhørerskare, som har oplevet nærdemokratiet, forlader byrådssalen.
Men – sådan skal demokratiet nok være?
Det er altså ikke så farverigt som tidligere.
Skribenten
Bent Møller Pedersen skriver jævnligt en klumme i Lokalavisen om oplevelser, personer eller begivenheder i lokalsamfundet, som optager ham. Han var ansat på Kolind Centralskolei perioden 1967 – 2003.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex
05/05 2023
