MEJLGAARD – Det har ikke været en rigtig sommer, hvis man ikke har været til Lilholt-koncert på Mejlgaard Slot. Sådan er det i hvert fald for mange mennesker på Djursland.
Billetsalget til årets koncert 15. juli er i fuld gang, og Nørre Djurs HK, der står bag koncerten, oplyser, at man allerede har solgt ca. halvdelen af billetterne.
Billetterne kan bl.a. købes i Superbrugsen i Glesborg, Assentoft, Auning og Ryomgård og i Kvickly i Grenaa og Ebeltoft.
På opfordring fra publikum er opvarmningsorkestret i år the Bootles fra Liverpool. Selv om bandet ikke har den fjerneste ydre lighed med the Beatles, ligger lyden meget tæt på, og publikum var da også vilde med dem, sidst de besøgte Mejlgaard Slot for et par år siden.
Skrevet af Marianne Svit i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 14. juni
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex