Tak til
 






  
05/05 2023

Dagsorden til socialudvalgsmødet den 24. juni 2004



Meddelelser ved formanden

Sagsfremstilling:



Møder, kurser og konferencer

Sagsfremstilling:



Ældrerådet - foretræde for Socialudvalget

Sagsfremstilling:

Ældrerådet har fået foretræde for Socialudvalget kl. 13.15. Mødet forventes at vare 45 minutter.



Ældresagen - foretræde for Socialudvalget

Sagsfremstilling:

Ældresagen har fået foretræde for Socialudvalget kl. 14.00. Mødet forventes at vare 45 minutter.



Budget 2005 - konto 05

Sagsfremstilling:

Gennemgang af det tekniske budget 2005, som det foreligger nu.
Gennemgang af råderumsnotater
Gennemgang af nye tiltag

Bjarne Hansen deltager i mødet ved behandling af dette punkt.



Djurslands Fællesprojekt om specialundervisning og anbringelsessteder.

Sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 12. september 2003, at indgå i et samarbejde mellem de otte Djurslandskommuner om den kommunale specialundervisning og anbringelssteder, herunder anbringelse hos plejefamilier.

Projektets administrator Ebeltoft Kommune har fremsendt en regning på kr. 35.000 der dækker den videre deltagelse i projektet.
Dertil kommer implementeringsudgifter på kr. 8.000.

Der søges derfor en tillægsbevilling i 2004 på i alt kr. 43.000 til funktion 06 Administration, (grp. 46 EDB - 24 Familie og Fremtid)

Ansøgningen foreslås finansieret ved mindreudgifter på Måltema 2, funktion 5.23 (grp 84 - betaling til og fra kommuner og amtskommuner).

Forvaltningsdirektøren indstiller, at ansøgningen godkendes.



Nørre Djurs Kommunes Flygtninge- og Indvandrerpolitik

Sagsfremstilling:

I 1999 blev der formuleret en politik om integration af flygtninge og indvandrere.

Politikken stod at læse i to publikationer
• Integration af nye flygtninge og indvandrere
• Flygtninge- og indvandrerpolitik – børns og børnefamiliernes vilkår.

I starten af 2001 blev der nedsat en styregruppe og et antal arbejdsgrupper, der som opgave havde at samle de to sæt flygtninge- og indvandrerpolitikker i én publikation.

Arbejdet blev blandt andet iværksat på baggrund af en ændret lovgivning på området og på baggrund af erfaring fra praksis i den forløbne periode.

Sidst på året 2001 blev forslaget til revideret Flygtninge- indvandrerpolitik godkendt af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Socialudvalg og Børne- og Kulturudvalg.

Det blev ved samme lejlighed besluttet, at Flygtninge- og Indvandrerpolitikken skulle evalueres hvert andet år.

Alle de områder, der var repræsenteret i arbejdsgrupperne, samt integrationsrådet er blevet anmodet om at afgive udtalelse og komme med forslag til ændringer inden udgangen af maj måned 2004.

Forslag til revideret Flygtninge- og Indvandrerpolitik vil foreligge på mødet.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 10. juni 2004
Fraværende: Ingen

Anbefales.



Organisering af tandplejetilbuddet for børn og unge

Sagsfremstilling:

På baggrund af ændring af Lov om tandpleje har klinikcheferne i Ebeltoft, Midtdjurs, Nørre Djurs, Rosenholm, Rønde og Sønderhald kommuner udarbejdet forslag af 26. maj 2004 til organisering af tandplejetilbud for børn og unge.

Ændringerne vedrører Kommunalbestyrelsens ret til frit at organisere tandplejetilbuddet for børn og unge under 18 år samt børn og unges frihed til at vælge, hvor de vil modtage tandpleje.
Der er ikke ændret på indholdet af det kommunale tandplejetilbud.

Ændringerne omhandler følgende i overskriftsform:
Indkaldeintervaller
Tandplejens organisering
Unge på 16 og 17 år. Fravalg til privat praksis. Tilkøb i privat praksis
Unge på 16 og 17 år. Fravalg af den kommunale klinik til fordel for privat praksis. Særlige behandlinger
Kommunens informationspligt
Børn og unge 0-15 år. Fravalg af den kommunale klinik til fordel for privat praksis. Tilkøb i privat praksis
Børn og unge 0-15 år. Fravalg af den kommunale klinik til fordel for privat praksis. Særlige behandlinger
Forældrenes orientering af den kommunale tandpleje ved fravalg til fordel for privat praksis
Fravalg til anden kommunes tandplejeordning
Kapacitetsproblemer på de kommunale klinikker som følge af tilvalg
Opkrævelse af forskel i gennemsnitspris ved mellemkommunale regninger
Færdiggørelse af behandlinger
Muligheder for at skifte mellem tandplejeordningerne
Evaluering af loven

Retsgundlag:
Lov om tandpleje, som ændret ved lov nr. 377 af 28. maj 2003.
Sundheds- og Indenrigsministeriets Bekendtgørelse om tandpleje (december 2003).
Sundhedsstyrelsens retningslinier for tilrettelæggelsne af den kommunale tandpleje (senest ændret maj 2004).

Forvaltningsdirektøren indstiller, at forslag til organiseringen af tandplejetilbuddet godkendes som det er foreslået af klinikcheferne i skrivelse af 26. maj 2004.



Centralkøkkenet - økonomisk decentralisering

Sagsfremstilling:

Til drøftelse.

På baggrund af et ønske fra centralkøkkenet har forvaltningen udarbejdet et oplæg til økonomisk decentralisering af centralkøkkenet.

Centralkøkkenets budget, der fremover tildeles som en nettoramme, opdeles i to områder.

Område et omfatter:
plejehjem
ældreboliger
cafe, møder m.v.

Område to omfatter:
madudbringningen.

Budgettet for område et fastsættes i forhold til en fast normering, ligesom der budgetsættes forventede indtægter ved salg af mad i cafe m.m.

Budgettet for område 2 fastsættes i forhold til 75 portioner dgl. i 365 dage. Der reguleres 2 gange årligt i forhold til det gennemsnitlige antal leverede portioner. Reguleringen skal ske som følge af fritvalg ordningen.

Til honorering af leverede portioner udover de fastsatte 75 skal der afsættes en pulje, i modsat fald skal der oprettes ventelister. Hvis der leveres udover de fastsatte 75 portioner, vil det betyde en merudgift på kr. 39,31 pr. portion, og modsat hvis der sker fald i antal leverede portioner.



"Det aktive jobsyn"

Sagsfremstilling:
Til orientering.

Nørre Djurs Kommune fremsendte den 3. marts 2004 ansøgning om godkendelse og bevilling til projekt “Det aktive jobsyn” under Europæiske Socialfond Mål 3.

Det Regionale Socialfondsundsudvalg i Århus Amt har ved skrivelse af 18. maj 2004 meddelt, at man besluttede ikke at prioritere “Det aktive jobsyn”.

Begrundelsen for afslaget er, at Det Regionale Socialfondsudvalg ikke fandt projektet tilstrækkeligt innovativt, og at beregningsforudsætninger i budgettet var mangelfulde.



Det regionale, sociale Udviklingsråd i Århus Amt

Sagsfremstilling:
Til orientering.

Det regionale, sociale Udviklingsråd i Århus Amt fremsender dagsorden til møde i Det regionale, sociale Udviklingsråd onsdag den 16. juni 2004.



Udkast til sundhedsplan for Århus Amt til høring

Sagsfremstilling:
Til orientering.

Århus Amt fremsender udkast til sundhedsplan for Århus Amt til høring.



Socialministeriet - Lov om ændring af lov om social pension og bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Sagsfremstilling:
Til orientering.

Socialministeriet fremsender følgende:
Orientering om Lov om ændring af lov om social pension (udvidelse af modtagerkredsen for den supplerende pensionsydelse).
Orientering om ny bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.



Driftsregnskab 2002 og 2003 - Stenvad Mosebrugscenter

Sagsfremstilling:
Til orientering.

Kommunernes Revision fremsender revideret driftsregnskab 2002 og 2003 for Stenvad Mosebrugscenter.

Kilde: Nørre Djurs kommune

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam