Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kunstforeningen Paletten:

Sommer-udstilling med kunst og kunsthåndværk
Efter sidste sommers succes åbner Kunstforeningen Paletten påny dørene for en sommerudstilling.
Kunstforeningen på Norddjursland så dagens lys sidste sommer. Initiativtagerne er Tove Alsner, Brøndstrup, og Allis Eliasen, Bønnerup Strand, og de glæder sig meget til at tage hul på en ny sæson.



– Vores mål er at være en forening for alle kunstarter og hele tiden være på udkik efter nye og spændende udstillings-emner. Vi er en forening, hvor kunstnere og kunsthåndværkere har mulighed for at udstille deres arbejder sammen, udtaler Tove og Allis.
– På den måde kan vi skabe et spændende, flerstrenget og inspirerende miljø, der samtidig skaber fokus på Djursland og giver kunstinteresserede og turister en spændende oplevelse.

»Bakkegaarden« i Brøndstrup, nord for Gjerrild i nærheden af Sostrup Slot, danner ramme om udstillingen med kunst og kunsthåndværk i perioden 26. juni til 8. august. Bakkegaarden er et mekka for besøgende, en smuk firlænget gård med toppede brosten på gårdspladsen. Beliggende i idylliske omgivelser, tæt på Emmedsbo Skov, tit med krondyr gående i flok på markerne omkring gården.

– Det er lykkedes os at samle 14 spændende og alsidige kunstnere, det bliver derfor en righoldig og varieret udstilling med masser af spændende detaljer. Som gæst til Åbent Hus-arrangementet den 26. juni har man mulighed for at overvære præsentationen af kunstnernes arbejde og lytte til den dygtige violinist Torben Harboe, som det er lykkedes os, at overtale, til at underholde, slutter Allis Eliasen.
Kunstnerne er: Finn Hytte, Tranehuse – Djursnissen. Tove Alsner, Brøndstrup – kreativt filt og strik, pelshatte og –kraver. Allis Eliasen, Bønnerup Strand – decoupage, utraditionelle dekorationer, smykker og kollager. Knud Kristensen, strandstensmosaik. Margrethe Munk, tekstiler og franske porcelænssmykker. Inge Marie Ohrt, stenskulpturer. Lars Sand Kirk, akvareller. Tina Simonsen, glaskunst. Torben Harboe, skulpturer. Solvejg Refslund, billedmager. Askel Krog, keramik. Bent Laursen, skulpturer. Knud Kristiansen, drejede træarbejder. Anna-Lise Benjaminsen, billedkunst.

Violinisten Torben Harboe kommer og spiller, idet Kunstforeningen Paletten har fernisering på endnu en sommerudstilling på »Bakkegaarden« i Brøndstrup.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam