BRØNDSTRUP – Bakkegaarden i Brøndstrup mellem Gjerrild og Bønnerup danner hele sommeren ramme om kunstforeningen Palettens spændende udstilling med en lang række kunstnere.
Solvejg Refslund er ugens kunstner på Bakkegaarden i Brøndstrup
|
Kunstforeningen Paletten slår lørdag 26. juni dørene op udstillingen, der løber frem til 8. august.
– Det er noget nyt pÃ¥ Djursland at samle sÃ¥ mange spændende kunstnere i én udstilling. SÃ¥ vi er stolte over at kunne præsentere et sÃ¥ bredt og varieret spekter af kunst og kunsthÃ¥ndværk, og vi hÃ¥ber at mange vil benytte sig af denne enestÃ¥ende mulighed for at opleve sÃ¥ mange kunstarter pÃ¥ en og samme udstilling og samtidig nyde Bakkegaardens landlige idyl, siger initiativtagerne bag kunstforeningen, Tove Alsner og Allis Eliasen.
Ugens kunstner
I næste uge er ugens kunstner Solvejg Refslund, der hverken er maler eller traditionel tekstilkunstner, men som i stedet betegner sig selv som billedmager.
Den teknik, der ligger bag hendes værker, har hun selv udviklet, og den involverer ofte maleri, serigrafi og arbejde med papir og tekstiler. Resultater kan være billeder, tæpper, små collager eller helt fritstående skulpturer.
I alle disse forskellige arbejder viser Solvejg Refslund stor teknisk kunnen kombineret med en meget bevidst kunstnerisk stræben. Hendes arbejde er præget af en stadig dialog mellem det spontane og det disciplinerede. I motivvalget møder vi ofte scener fra den nordiske mytologi. Her arbejder Solvejg Refslund inden for en klassisk dansk tradition.
Som mange andre kunstnere henter Solvejg Refslund inspiration i de gamle myter og drager paralleller til aktuelle forhold. Ikke blot gennem sit motivvalg, men også ved materialesammensætning, former og farver, får hun henledt opmærksomheden på nutidige forhold, der vedkommer os alle.
Solvejg Refslund vil have os til at standse op i hverdagen, i det daglige hastværk, og overveje meningen med al vor stræben. Hendes arbejder fremstår imidlertid entydige. Som i megen anden kunst bliver der rejst flere spørgsmål, end der bliver givet svar.
Kilde: //
Lokalavisen Midtdjurs - Nørre Djurs