Kattegatcentret indbyder til "Haj Night" fredag den 2. juli med musikalsk besøg af Danmarks største soul-stemme James Sampson, der i 2002 blev kendt som en suveræn vinder af tv-programmet "Stjerne for en aften" .
Med sit 3. album, der udkom 24. maj i år, har han vist, at han er meget mere end en stjerne for en aften. Hans første album er solgt i mere end 135.000 eksemplarer. Han medbringer et 6 mands orkester, og det er første gang James Sampson kan opleves live i Grenaa.
"Haj Nights" er betegnelse for stemningsfyldte og anderledes arrangementer i Kattegatcentrets unikke rammer, og i den henseende vil der fremover blive præsenteret eksklusive musikalske arrangementer. Denne koncert med James Sampson sker i samarbejde NRGI, som er leverandør af el til Kattegatcentret i bred forstand, hvorfor musikken på scenen "Bølgen" skal ses som udtryk for energi og livskraft.
Kilde: Grenaa Bladet
rex